Din side - for dig under 18 år

Måske ringer du udenfor vores åbningstid, fordi du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til i morgen. Hvis det sker, skal du ringe til politiet på telefonnummer 114, som så vil finde ud af, hvordan de kan hjælpe dig.

Hvis du er i fare eller har tanker om at skade dig selv, skal du ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme.

Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er
vi medarbejdere, der arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.
I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis den
kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du
taler med dem, der sidder i din kommune.

Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for. Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller mange voldsomme skænderier.

Måske drikker de voksne hjemme hos dig meget alkohol. Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig. Måske føler du dig meget alene med alting? Men det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du kan klare det selv.

Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle,
hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan
være anonym.
Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu,
eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at
vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er,
for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at
informere dine forældre.

Når du kontakter os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver,
du taler med – en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan
man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn
eller familier, der ikke har det godt. Nogle gange kaldes de også for
sagsbehandlere eller socialrådgivere.

Hvis du har talt eller skrevet med en børne- og ungerådgiver hos os, vil han eller hun prøve at finde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen.
Måske fortæller rådgiveren dig, at vi vil undersøge, hvordan du får den bedste
hjælp. Det betyder, han/hun ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der skal ske.
Det kan også være, rådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine forældre, BørneTelefonen eller en anden telefonrådgivning, der passer til dine
problemer.

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder "barnets lov". I den
står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det.
Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til
at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller
forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid
kan bestemme – men din mening skal tælle med.

Hvis du skal til møde med en børne- og ungerådgiver i kommunen, kan der være nogle ord, som du ikke kender så godt. Dem får du i en samlet liste herunder.

Kommunen
Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der
medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer. Medarbejdere fra kommunen
står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt.
Ifølge loven skal de voksne, der arbejder i Familieafdelingen, undersøge det, hvis
nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. De skal fnde ud af, om barnet eller den unge har brug for hjælp, og de skal hjælpe, hvis der er brug for det.

Børne- og ungerådgiver
De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier,
der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også
for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Bisidder
Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en ”bisidder” med.
En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem Børnetelefonen.

En sag
Man kan ”have en sag” i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det.
Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for ”en sag”. Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget. Sådan
en sag kan også kaldes en journal.

Rettighed
Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt.
Du kan se mere om dine rettigheder på Børnetelefonens hjemmeside eller spørg din rådgiver.

Inddragelse
At blive inddraget betyder, at man skal spørges – og at ens mening skal tælle med.
Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan et barn eller en ung har det,
skal han eller hun altså tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt.
Det kaldes også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én.

Underretning
En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer,
der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo.
I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

Parter
De mennesker, en sag handler om, kaldes for parter. Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne derhjemme. Børne- og ungerådgiveren kan altid
svare på, hvem der er parter i en sag.

Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse
Hvis en rådgiver skal undersøge, hvordan et barn eller en ung har det, foregår det i flere trin. Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de
informationer, som findes i sagen, og måske taler med barnet eller den unge og
hans eller hendes forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, laver rådgiveren en afdækning.
Så holder rådgiveren måske et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også mere med barnet eller
den unge. Hvis der er brug for at undersøge mere om, hvordan barnet har det,
kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender til barnet eller den unge.

Netværksmøde
På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge. Det er fx familiemedlemmer, lærere fra skolen eller
studiet og pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben. Nogle gange vil barnet eller
den unge også være med til mødet sammen med sin bisidder.

Indsats
Indsatser er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til et barn, en ung eller en familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en
kontaktperson. Det kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren vurderer er den bedste hjælp.

Afgørelse
Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes for “afgørelser”. Det er fx en “afgørelse”, hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren
kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Barnets plan/ungeplan
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp barnet eller den unge skal have, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre
– og hvordan det skal ske. Du har ret til at fortælle, hvad du synes, du har brug for.
Og planen bliver ofte lagt sammen med dig og de voksne, du bor sammen med.

Opfølgning på indsats
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen
har lagt. Måske betyder det, at I ændrer planen, for at den virker bedre. Her skal rådgiveren lytte til dine ønsker og behov.