Alle er velkomne, når vi markerer den internationale Hjerneuge i Vejle med en række arrangementer. Det er gratis at deltage, så tag din nabo, familiemedlem eller kollega under armen og kom til Hjerneugen. Der er ingen tilmelding.

PROGRAM FOR HJERNEUGEN

TEMA: VIDERE MED LIVET – NÅR DU ER RAMT PÅ HJERNEN


TIRSDAG 12. MARTS PÅ VEJLE BIBLIOTEK

Adresse: Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle. Den store sal.

Kl. 18.30 -20.00 HJERNETRÆNING – FOREDRAG VED PSYKOLOG ANE KATRINE BECK

Er din hjerne røget ud af kurs? Glemmer du ting? Myldrer tankerne afsted? Er du rastløs og har svært ved at slappe af? Måske er der trådt for meget på speederen i dit nervesystem, og du har brug for hjælp til at finde bremsen igen?
Hjernetræning er din vej tilbage til en hjerne, du kan genkende – og et nervesystem, som kan komme i ro - så du kan få det godt i krop og sind.

Kom og hør hvordan man kan hente mental styrke efter hjerneskade, stress eller anden længerevarende belastning.

Ane Katrine er uddannet cand. psych. i 2002, autoriseret psykolog i 2004. Siden 2016 har hun været selvstændig og kun arbejdet med voksne i sin klinik i Horsens. Fra 2007-2016 har hun arbejdet på hjerneskadeområdet med vidensformidling, udvikling og som psykolog for mennesker ramt af hjerneskader.

Læs mere om Ane Katrine Beck på www.hjernetraening.com

Foredraget kan også ses via Livestreaming på YouTube her

 

ONSDAG 13. MARTS

Kl. 10.00-11.00 YOGA OG HJERNERO

Adresse: Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle. Den store sal.

Kom med når fysioterapeut Marie-Louise fra Genoptræningen i Vejle Kommune underviser en time, hvor fokus er at få ro på krop og nervesystem. Gennem blide dynamiske bindevævsflow, og enkle yin yoga stillinger guides kroppen ind i en afspændt tilstand, hvilket vil få hjerne og nervesystem til langsomt at falde til ro. Øvelserne foregår både liggende, siddende og stående.

Timen slutter af med en enkelt guidet kropsscanning.

Alle kan være med, og du behøver ikke at have kendskab til yoga for at deltage. Det er dog et krav at du selvstændigt kan komme ned og op fra gulvet.

Medbring: En yogamåtte og 1-2 tæpper. Ta’ meget gerne løst tøj på, så du kan bevæge dig frit undervejs i timen.

 

KL. 15.00-16.30 GUIDET GÅTUR I SUNDHEDSSKOVEN

Mødested: Grundet Bakke, 7100 Vejle. Vi mødes ved skiltet for enden af vejen ved indgangen til
Sundhedsskoven.

Få inspiration til at lave aktiviteter i naturen, der skaber indre ro og balance, når CSV inviterer på skovtur i Sundhedsskoven. Guider: Bettina Schmidt Olesen og Marianna Møller Sønderskov, konsulenter ved CSV. 


TORSDAG 14. MARTS I SUNDHEDSHUS VEJLE

Adresse: Vestre Engvej 51, indgang B og C, 7100 Vejle. Der er parkering ved Sundhedshuset, husk at tjekke skiltene og sætte parkeringsskiven.

KL. 16.00 – 17.00: TILBAGE TIL LIVET – FOREDRAG

Den danske triatlet Camilla Pedersen formåede at gøre det, de færreste troede var muligt: At gå fra koma til et verdensmesterskab på blot ét år. Hun fortæller, hvordan hun kæmpede og arbejdede for at komme tilbage til livet, hvad der motiverede hende, hvad hun har opnået og hvad hun stadig kæmper med i dag.

Foredraget kan også ses via Livestreaming her

 

KL. 17.00-18.00 STANDE I SUNDHEDSHUSETS FOYER – BLIV KLOGERE PÅ DINE MULIGHEDER

Få en snak med forskellige aktører der arbejder med at hjælpe, træne og rådgive ved skader i hjernen.

 

Kl. 18.00-20.00 NÅR JEG BRUGER MINE HÆNDER, FALDER JEG TIL RO – MEN HVORFOR? - FOREDRAG

Craft-psykologi Anne Kirketerp fortæller om sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk. 

Når jeg laver håndværk/craft, falder jeg til ro. Sådan oplever mange det at lave håndarbejde eller håndværk. Alle negative tanker forsvinder for en stund, og det opleves meningsfuld at stå med et resultat efter lang tids umage. Men det er ikke alt craft, som har den samme virkning. Noget er sommetider for kedeligt, og andre gange alt for svært.

Hør om hvorfor det er sundt at lave craft, og hvordan man mere bevidst kan vælge at arbejde med craft, så det bevirker mental sundhed som positive emotioner, flow, ro og trivsel.

Anne Kirketerp er håndarbejdslærer, psykolog og Ph.d. Hun er ophavskvinde til området craft-psykologi og forfatter til bøgerne: "Craft-psykologi sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk” og redaktør og forfatter til antologien "Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter”.

Læs mere om Anne Kirketerp her www.annekirketerp.dk

Foredraget kan også ses via Livestreaming her

Se Powerpointpræsentation fra foredraget med Anne Kirketerp (pdf-fil)

 


ARRANGØRER

Vejle Kommunes Myndighedsafdeling, Center for Social Rehabilitering, CSV Vejle, Genoptræningen i Sundhedshus Vejle, Jobcenter Vejle, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole samt Vejle Bibliotekerne. 

SPONSORER

Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen. 

LIVESTREAMING

I år tilbyder vi, at du kan livestreame foredragene.  Du kan altså vælge at se foredragene hjemme i stedet for at møde op.  

Links til livestreamning af foredragene findes under hvert foredrag.

Få en snak med forskellige aktører der arbejder med at hjælpe, træne og rådgive, ved skader i hjernen.
Få en snak med forskellige aktører der arbejder med at hjælpe, træne og rådgive, ved skader i hjernen.
Sidst opdateret: