Rullende skolestart betyder i praksis, at dit barn kan begynde i skole på flere tidspunkter i løbet af et skoleår.

Rullende skolestart betyder, at eleverne ”ruller” ind i en aldersintegreret elevgruppe i 0.-2. klassetrin.

  • Denne aldersblandede elevgruppe er god til at tage imod nye kammerater
  • De nye elever lærer at gå i skole ved at følge de mere erfarne elevers gode eksempel
  • Lærere og pædagoger får mulighed for at give den nye elev større individuel opmærksomhed i de første måneder af barnets nye skoleliv

Start i august, november eller marts

Vejle Kommune har indført fælles retningslinjer for rullende skolestart. Det betyder, at nye elever har mulighed for at starte i enten august, november eller marts måned.

Eleverne starter som regel omkring tidspunktet for deres seks års fødselsdag. Forældre og børnehavens personale vælger efter samråd med skolen en passende skolestartsdato.

  • Skoler med rullende skolestart i Vejle Kommune

    • Bredagerskolen
  • Skolestartdatoer for rullende skolestart 2023/2024

    • 1. november 2023
    • 1. marts 2024
Sidst opdateret: