Nu udbydes yderligere 17 parcelhusgrunde i en nyere udstykning i Børkop, som er en attraktiv tilflytterby. Et ideelt sted for nybyggere og børnefamilier at slå sig ned.

Børkop ligger ca. 10 km fra Vejle. Derudover er der god infrastruktur til hele Trekantområdet, samt Odense og Aarhus, uanset om du er i bil, tog eller bus.

Udstykningen ligger i et naturskønt område med kuperet terræn og naturen som nærmeste nabo.

Børkop har inden for de seneste 10 år været i en rivende udvikling. Byen har alt, hvad en familie af i dag efterspørger. Her er adskillige dagligvarebutikker, apotek, specialbutikker, caféer og meget mere. Her er et aktivt foreningsliv med adskillige idrætsforeninger, nem adgang til offentlig transport og kort afstand til Vejle og Fredericia. Her er golfbane, marina, lækre strande, skove og bakkede terræner. Endvidere mange grønne stier, der fører børnene sikkert rundt i byen.

Læs mere om lokalområdet her: Børkop - Vejle Kommune

Ved afgivelse af købstilbud skal både tilbudsblanket og fortrydelsesret udfyldes, underskrives og indleveres. Blanketten findes under "Materiale Børkop, Majsmarken". Vilkårene for udbuddet står i tilbudsblanketten. 

Find materialet omkring grundene nedenfor.

Mindstepriser mellem 700.000-995.000 kr. Alle priser er inkl. moms og tilslutningsafgifter frem til grundskel.

Du kan ikke reservere grunde.

Vejle Kommune skal præcisere, at I som købere ikke må disponere hverken faktisk eller retligt over grunden forud for overtagelsesdatoen. Det betyder, at der eksempelvis ikke må foretages jordarbejder – herunder
jordbundsprøver – på grunden, førend købers overtagelsesdato er indtrådt og hele købesummen er betalt.

Sidst opdateret: