Hvis du ejer din bolig eller anden fast ejendom, skal du betale grundskyld til staten og ejendomsbidrag til den kommune, ejendommen ligger i.

Fra 1. januar 2024 er der ændringer i opkrævningen af ejendomsskat. Fremover bliver hele din boligskatteopkrævning samlet i staten. Det betyder, at du betaler grundskylden løbende via årsopgørelsen i stedet for at få en opkrævning fra kommunen. Det er ikke en ny skat – bare en ny måde at betale den på.

Du skal fortsat betale ejendomsbidrag til Vejle Kommune. I slutningen af november får du en ejendomsbidragsbillet, som viser, hvad du skal betale i ejendomsbidrag til Vejle Kommune.

Den viser, hvad prisen er på renovation, skorstensfejning, rottebekæmpelse, tømning af bundfældningstanke og afgifter for vand/spildevand. 

Ejendomsbidraget er opdelt i 2 rater, som forfalder henholdsvis 1. januar og 1. juli.

Ofte stillede spørgsmål om grundskyld og ejendomsbidrag

  • Hvad er grundskyld?

    Grundskyld er en skat, du skal betale til staten af den jord du ejer (din ejendom).

    Det gælder også, selvom der ikke er nogen bygninger på ejendommen. 

    Grundskylden beregnes på baggrund af ejendommens grundværdi, som Vurderingsstyrelsen fastsætter. 

    Du kan se grundværdien på den offentlige ejendomsvurdering, som udsendes af Vurderingsstyrelsen.

  • Kan kommunen låne mig penge til at betale min grundskyld?

    Pensionister kan låne til deres grundskyld.

    Frem til 2024 ligger låneordningen i kommunen. Fra den 1. januar 2024 overgår ordningen til Skatteforvaltningen, men vilkårene vil i hovedtræk være de samme.

    Du kan ansøge om et pensionistlån til betaling af din grundskyld, hvis du eller din ægtefælle har nået folkepensionsalderen – eller modtager pension, delpension, seniorpension, tidlig pension eller efterløn.

    Du kan ansøge om et pensionistlån via TastSelv/boligskattelån, som du finder på skat.dk.

  • Hvorfor får jeg ikke noget indbetalingskort?

    Det vil typisk være fordi, du har meldt regningen til Betalingsservice. 

    Så betales den automatisk, uden at du får et indbetalingskort.

  • Hvornår får jeg min ejendomsbidragsbillet?

    Vi sender den ud i slutningen af november hvert år. 

    Du skal betale ejendomsbidraget i to rater med frist hhv. - 1. januar og 1. juli.

    Hvis du ikke har meldt regningen til Betalingsservice, sender vi dig et indbetalingskort ca. 14 dage inden.

  • Hvad hvis jeg har købt eller solgt en ejendom?

    Når Tinglysningen fortæller os om et ejerskifte, sender vi en ejendoms-bidragsbillet til den nye ejer.

    I skal selv sørge for at fordele evt. udgifter mellem køber og sælger.

    Det er normalt noget, jeres ejendomsmægler eller advokat kan ordne.  

  • Hvem skal jeg kontakte med spørgsmål?

    På side 2 af ejendomsbidragsbilletten kan du se, hvem du skal kontakte med spørgsmål om: 

    -vurdering
    -renovation
    -statsafgifter
    -tømningsordning
    -opkrævning

    Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os i Ejendomsskat.

  • Hvad er den midlertidige indefrysning af grundskyld 2018-23?

    Siden 2017 har boligejere kunnet låne til eventuelle stigninger i deres grundskyld. Indefrysningsordningen har hidtil ligget i kommunerne. 

    I 2024 kommer der nye boligskatteregler. De betyder, at Skatteforvaltningen overtager ansvaret for nye indefrysningslån. Derudover udvides ordningen, så du også låner til eventuelle stigninger i både grundskyld og ejendomsværdiskat.

    Der kommer også renter på nye lån fra 2024.

    Lån oprettet for 2023 eller tidligere skal fortsat betales tilbage til kommunen. Det er også kommunen, der kan oplyse, hvor meget du evt. har lånt til og med den 31. december 2023.

    Hvis du ønsker at betale din allerede indefrosne grundskyld og fremtidige grundskyldsstigninger fra 2021-2023, kan du gøre det via dette link til borger.dk

     

     

Sidst opdateret: