Er du sygemeldt med en stressbelastning, der gør at du ikke kan udføre dit arbejde eller daglige liv efter dine egne ønsker og værdier? Så kan dette kursus måske være noget for dig!

At være Stress ramt, er at opleve en aktuel overbelastning efter et ellers velfungerende liv. Før kunne du have ’mange bolde i luften’ på en gang, og nu kan du knapt have ’en bold i luften’. 

Kurset tager udgangspunkt i håndtering af den stressbelastning du oplever. Din evne til at kunne håndtere din egen situation og dit hverdagsliv med stress, således at du bliver bedre til at passe på dig selv, lytte til dig selv og dine egne behov så du kan lære at sige fra med god samvittighed.

Naturen er en vigtig medaktør til at finde en indre ro. I naturen er fokus på nuet og nærværet. Vi arbejder bl.a. med opmærksomheds- og åndedrætstræning, der har meditativ karakter.

Du vil blive undervist i temaer der har fokus på at forklare stress ud fra forskellige modeller og perspektiver, således at dine handlemuligheder udvides. Derudover vil du få individuelle samtaler undervejs i kurset, med udgangspunkt i de udfordringer du har her og nu.

Lyder kurset som noget for dig? Så kontakt din rådgiver eller egen læge for, at høre mere om mulighederne for at få en henvisning.

Dyb vejrtrækning
Mand i naturen trækker vejeret dybt ind
Sidst opdateret: