Med sine mange specialbutikker og detailbutikker er Give en driftig handelsby og et aktivt centrum på Vejle Kommunes vestegn. Foreningslivet er rigt og varieret, og nye medlemmer er – og føler sig – altid velkomne.

Give er Vejle Kommunes næststørste byområde – og et vigtigt knudepunkt i det midtjyske. Toget stopper altid på stationen i Give, og Billund lufthavn ligger lige om hjørnet. De nye motorveje og motortrafikveje forbinder Give direkte med det jyske motorvejssystem, og placerer byen centralt mellem Herning-området og det østjyske vækstområde langs E 45.

På Mælkebøttevej, Give er der tale om 13 grunde, der ligger rigtig flot mellem to nyere udstykninger ud til åbne marker. 

Udstykningen er beliggende syd for Sdr. Ringvej.

Alle mindstepriserne er inkl. moms.

Man kan ikke reservere grunde.

Ved afgivelse af købstilbud skal både tilbudsblanket og fortrydelsesret indleveres. Vilkårene for udbuddet står i tilbudsblanketten.

 

Klik i kortet og læs mere om grundene nedenfor

Sidst opdateret: