Som forældre til børn i dagplejen, vuggestuer og børnehaver får du tilsendt et elektronisk spørgeskema hvert 2. år. Du skal svare på spørgsmål om tilfredsheden med dit barns institution eller dagpleje.

Tilfredshed blandt forældre med Vejle Kommunes dagtilbud

Dagtilbud skaber trygge rammer for børnene

I juni 2022 offentliggjorde Danmarks Statistik resultaterne fra forældretilfredshedsmålingen af bl.a. Vejle Kommunes dagtilbud - dagplejen og daginstitutionerne. Det er fjerde gang Børne- og Ungeforvaltningen gennemfører undersøgelsen. 3018 har svaret. Den samlede tilfredshed ligger på 4,3 for Vejle (gennemsnit).

Hele 89% af forældre udtrykker, at de enten er tilfredse (40%) eller meget tilfredse med deres dagtilbud (49%). På landsplan er tallet 87%.

Kigger man ned i målingen er der generelt stor ros til personalet. Sammenlignes med landsresultatet scorer Vejle generelt bedre. Her kan f.eks. fremhæves, at 86% er tilfreds/meget tilfredse med personalets indsats ift. barnets sproglige udvikling – på landsplan er tallet 82%.

Se resultaterne for de enkelte dagtilbud her.

Se rapporten med tilfredsheden for hele dagtilbudsområdet i Vejle Kommune.

 

Har du spørgsmål til undersøgelsen?

- Så kontakt daginstitutionen eller kontakt dagplejen

Sidst opdateret: