17 dejlige naturgrunde med mulighed for udsigt til grønne arealer. Udstykningen er beliggende i et nyere og snart udbygget villaområde ud til åbne marker og med skoven i baggrunden. Omkringliggende stisystem, der indbyder til korte eller lidt længere vandreture.

Et hyggeligt landsbymiljø med et livligt lokalsamfund, hvor du er tæt på naturen og har en rimelig kørselsafstand med henholdsvis 15 km. til Kolding, 17 km. til Vejle og efter blot 10 minutter i bil, er du på motorvejen mod Århus, Odense, København, Esbjerg eller Tyskland. Desuden tæt på Billund Lufthavn.

Ågård er en spændende by i forhold til udvikling og nye tilflyttere. Der er Min Købmand, daginstitution samt skole i Øster Starup til og med 9. klassetrin. På grund af tidligere udstykninger og væksten i området er byen nu vokset sammen med nabobyen Gravens.

Læs mere om Lokalrådet her: https://www.vejle.dk/lokalomraader/alle-lokalomraader/aagaard-gravens-og-oester-starup/ eller på https://www.ossbyland.dk/

Ved afgivelse af købstilbud skal både tilbudsblanket og fortrydelsesret udfyldes, underskrives og indleveres. Blanketten findes under ”Sognefogedvej, Ågård”. Vilkårene for udbuddet står i tilbudsblanketten. 

Alle priser er inkl. moms og tilslutningsafgifter frem til grundskel. Bemærk, at der er ingen kollektiv varmeforsyning.

Mindstepriser mellem 345.00 kr. – 475.000 kr. Mindstepriser og de geotekniske rapporter findes ved at klikke på den enkelte grund.

Grundstørrelser mellem 925 m2 - 1.219 m2.

Vejle Kommune skal præcisere, at I som købere ikke må disponere hverken faktisk eller retligt over grunden forud for overtagelsesdatoen. Det betyder, at der eksempelvis ikke må foretages jordarbejder – herunder
jordbundsprøver – på grunden, førend købers overtagelsesdato er indtrådt og hele købesummen er betalt.

Du kan ikke reservere grunde.

Sidst opdateret: