Holtser Hage er et langt rev, der går et stykke ud i fjorden. Du kan gå langt ud, hvis du finder den rette vej ud over bankerne. Den bedste sandstrand er på vestsiden af tangen.

Revet er bygget op af sand, grus og strandskaller. Fra Holtser Hage har du en flot udsigt til begge sider over hele Vejle Fjord.

På Holtserhage er der strandeng, og det er en sjælden naturtype i Danmark. I Vejle Kommune har vi kun strandeng to steder, på Holtserhage og ved Vognkær Enge. Får afgræsser engen, så strandplanter kan brede sig, og rynket rose bliver holdt nede.

Holtserhage og Vigen Skov, der ligger nabo til, er fredet.

Holtserhage er et rigtigt godt sted at kigge på trækfugle om foråret. Her flyver fuglene over hagen og videre over Vejle Fjord for at få den korteste rute over vandet.

Sidst opdateret: