De fleste daginstitutioner har frokostordninger og mellemmåltider, som er besluttet af forældrebestyrelsen.

  • Mad og måltidspolitik for Dagtilbud

    Se Mad og måltidspolitikken for Dagtilbud 2020.

    I Mad og måltidspolitikken (side 7) skriver vi:

    "Desuden tages de anbefalede forholdsregler for at forhindre fejlsynkning hos små børn..."

    Med de anbefalede forholdsregler henviser vi til nedenstående fra Sundhedsstyrelsen:

    "Hvad siger Sundhedsstyrelsen om hårde madvarer til små børn?

    Hele, rå gulerødder, gulerodsstave og lignende hårde madvarer kan du først give barnet til at gnave af, når barnet er ca. 3 år og kan tygge godt. Det er barnets
    udvikling snarere end barnets præcise alder, der afgør tidspunktet.
    Vindruer skal skæres i stykker, da de i værste fald kan sætte sig fast i halsen og kvæle barnet. Vindruekernerne skal fjernes, da de kan give svær lungebetændelse, hvis barnet får dem galt i halsen.
    Popcorn, peanuts og lignende, undgås også, da de nemt kan ryge i lungerne, hvis de kommer i ‘den gale hals’."

  • Hvad koster frokostordning?

    Forældrebetaling pr. måned (12 måneders betaling) for kommunal frokostordning i 2024:

    • 5 dage pr. uge = 590 kr.
    • *4 dage pr. uge = 475 kr. 

    * 4 dage pr. uge kan kun bruges, hvis dit barn har 1 fast ugentlig fridag, som er aftalt med institutionen.

    Betaling af frokostordningen sker automatisk via forældrebetalingen og er omfattet af regler for friplads og søskenderabat.

  • Hvad koster mellemmåltid?

    Forældrebetaling pr. måned (12 måneders betaling) for forældrearrangeret mellemmåltider:

    • 5 dage pr. uge = 135 kr.

    Du kan ikke få søskenderabat og økonomisk friplads til denne ordning. 

    Dit barn bliver meldt ud af ordningen, hvis du ikke betaler. 

  • Hvordan fungerer frokostordning?

    Det er den enkelte forældrebestyrelse, der beslutter om der skal etableres:

    • En kommunal frokostordning
    • En forældrearrangeret frokostordning
    • Ingen frokostordning

    Størstedelen af daginstitutionerne har forældrearrangeret mellemmåltid og kommunal frokostordning.

    Frokostordningen er valgt for 2 år af gangen. Hvert andet år tages emnet op i forældrebestyrelsen og bestyrelsen har mulighed for at fravælge frokostordning på vegne af hele forældregruppen.

    Institutioner med adskilte afdelinger, er det et flertal blandt forældrene i de enkelte afdelinger, der beslutter om de vil have en frokostordning.

    Hvis der er frokostordning i institutionen, deltager alle børn i ordningen. Frokosten kan altså ikke fravælges af enkelte forældre.

    Hvis der ikke er frokostordning, skal dit barn selv medbringe madpakker.

  • Hvordan fungerer ordningen med mellemmåltider?

    Det er frivilligt at deltage i mellemmåltidsordningen. Du skal selv framelde ordningen, hvis dit barn ikke skal deltage. Hvis dit barn er frameldt ordningen, skal du selv medbringe frugt m.v. til dit barns mellemmåltider.

    Betalingen for ordningen med mellemmåltid betales særskilt og ikke sammen med din øvrige forældrebetaling.

    Du får tilsendt et girokort eller en opkrævning i din e-Boks vedr. ordningen med mellemmåltider, indtil du tilmelder Betalingsservice. Mellemmåltidsordningen er omfattet af de samme betalingsbetingelser som institutionstaksten og dermed også rykkergebyr ved manglende eller for sen betaling.
    Ved manglende betaling bliver dit barn meldt ud af ordningen, og du skal derfor selv medbringe mellemmåltider til barnet.

    Du kan ikke få friplads og/eller søskendetilskud sammen med ordningen med mellemmåltid.

  • Hvor finder jeg en institutions mad og måltidspolitik?

    Institutionernes mad og måltidspolitikker findes på deres hjemmesider. De enkelte institutioner udarbejder egne politikker på baggrund af Fødevarestyrelsens anbefalinger og Vejle Kommunes Mad og måltidspolitik for Dagtilbud. Der er plads til individuelle valg om f.eks. nul-sukker politik, mål for økologiprocenter og lignende. 

  • Hvad indeholder frokostordningen?

    Frokost tilberedes i de enkelte institutioner af uddannet køkkenpersonale ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger: Kostråd til måltider i daginstitutioner.

    Der tilbydes også mellemmåltider i alle institutioner, der fungerer som en forældrearrangeret madordning.

    De institutioner, som har åbent for feriepasning i uge 29 og 30, tilbyder også frokost til alle børn.

    Der er mulighed for at købe en 4-dages frokostordning, men det kræver en aftale med institutionen og en fast ugentlig fridag.

  • Hvor kan jeg læse mere om madordning i en bestemt institution?

    Du kan finde oplysninger om institutionernes madtilbud på deres hjemmesider, bl.a. i Mad- og måltidspolitikken for institutionen.

    Du kan også kontakte den enkelte institution for at høre nærmere.

    Se oversigten med kontaktoplysninger til institutionerne her. 

  • Hvor kan jeg læse mere om mad til børn?

  • Fritagelse fra frokostordning

    Kun i helt specielle tilfælde kan det lade sig gøre at blive fritaget fra frokostordningen og dermed opnå reduktion i forældrebetalingen.

    Det kan være i tilfælde af sygdom eller lægedokumenteret allergi, som kræver specialkost i en kategori, som institutionen ikke forsvarligt kan tilbyde barnet. Der er altså ikke tale om hensyn til almindelige fødevareallergier, som alle institutioner skal kunne tilbyde.

    Ved ønske om fritagelse fra frokostordning er proceduren at daginstitutionen kontakter Kostkonsulent Birgit Kjærgaard og i samarbejde vurderes det om der på forsvarlig vis kan tilbydes barnet et frokostmåltid i institutionen. Vurderes det ikke at være tilfældet skal forældrene selv medbringe barnets frokost, mod reduktion i forældrebetalingen, svarende til opkrævningen for frokostmåltidet.

    Ansøgning om fritagelse for frokostordning behandles i løbet af en måned.

Æblemost i haven
Børn presser æbler til æblemost
Sidst opdateret: