Nye meget attraktive grunde omgivet af smuk natur. Udstykningerne er beliggende i et flot landskab med udsigt til åbne marker og med skoven i baggrunden. Området er populært for børnefamilierne, så der er masser af liv og legekammerater.

Du er tæt på naturen og har kort afstand til indkøb, daginstitutioner, skole, bager og naturligvis Vejle midtby. Vejle byder på et bredt udvalg af shoppingmuligheder, kulturtilbud og et rigt samt hyggeligt cafemiljø. For ikke at nævne de mange gastronomiske oplevelser, som Vejle kan byde på.

Der er tinglyst en deklaration om kloakanlæg m.m. på Brimirsvej nr. 17, Sindrisvej nr. 15, nr. 32 og nr. 40, hvilket køberne af disse parceller forpligter sig til at acceptere. Desuden erklærer køberne af disse parceller at respektere de rådighedsindskrænkninger, som deklarationen vil eller kan medføre. Deklaration med tilhørende rids findes nederst under ”Sindrisvej, Brimirsvej og Magnesvej, Uhrhøj”.

Alle priser er inkl. moms og tilslutningsafgifter frem til grundskel. Mindstepriserne og de geotekniske rapporter findes ved at klikke på den enkelte grund.

Man kan ikke reservere grunde.

Ved afgivelse af købstilbud skal dette afgives skriftligt ved at benytte tilbudsblanketten og fortrydelsesretten, som findes under ”Sindrisvej, Brimirsvej, Magnesvej, Uhrhøj”. Vilkårene for udbuddet fremgår af tilbudsblanketten.

Materialet til grundene findes nedenfor.

Med hensyn til forbindelsesvejen vest om Uhre kan det oplyses, at den forventede tidsplan for udførelsen af etapen fra Vardevej til Planetbyen er færdig sommeren 2023. Du kan læse mere om forbindelsesvejen ved at følge dette link; Forbindelsesvej vest om Uhre - Vejle Kommune her vil du også kunne se linjeføringen.

Tidshorisonten omkring linjeføringen fra Planetbyen til Jellingvej er for nuværende ukendt.

Vejle Kommune skal præcisere, at I som købere ikke må disponere hverken faktisk eller retligt over grunden forud for overtagelsesdatoen. Det betyder, at der eksempelvis ikke må foretages jordarbejder – herunder
jordbundsprøver – på grunden, førend købers overtagelsesdato er indtrådt og hele købesummen er betalt.

Sidst opdateret: