Kom tæt på hjortevildtet, bliv klogere på dyrene og nyd de flotte udsigter over Vejle fjord.

Dyrehaven

Dyrehaven er levested for to forskellige hjortearter – ca. 50 dådyr og 10 sikahjorte. Hjortevildt er normalt sky, og vil du se dem i fri natur, skal du tidligt op om morgenen, hvor de kommer ud i lysningerne og græsser. I Dyrehaven er hjortevildtet derimod vant til mennesker, og du kan få dem at se på tæt hold.

Det er forbudt at fodre dyrene, da hjortene bliver syge, hvis de får mad, de ikke kan tåle.
Derfor må du ikke medbringe mad til Dyrehaven. Håndfodring gør også hjortene tamme, og det kan føre til aggressiv adfærd hos dyrene, fordi de behandler dig som en artsfælle og bliver nærtgående.

  • Haven er anlagt i 1948 af Vejle Kommune og er på ca. 30 ha. 
  • Du kan køre i bil og på cykel gennem de store porte på Bybækvej.
  • Du kan også tage bussen. Rute 1 kommer tættest på Dyrehaven med et stop lige før Skyttehushaven.
Her kan du parkere og komme ind i Dyrehaven
Sidst opdateret: