Med sine mange specialbutikker og detailbutikker er Give en driftig handelsby og et aktivt centrum på Vejle Kommunes vestegn. Foreningslivet er rigt og varieret, og nye medlemmer er – og føler sig – altid velkomne.

Give er Vejle Kommunes næststørste byområde – og et vigtigt knudepunkt i det midtjyske. Toget stopper altid på stationen i Give, og Billund lufthavn ligger lige om hjørnet. De nye motorveje og motortrafikveje forbinder Give direkte med det jyske motorvejssystem, og placerer byen centralt mellem Herning-området og det østjyske vækstområde langs E 45. Endvidere når du hurtigt, hvad enten du går eller cykler, til Firkløverskolen som har til og med 9. klassetrin.

På Kilebo, Give er der tale om 15 grunde, der er beliggende syd for Diagonalvejen.

Du kan ikke reservere grunde.

Ved afgivelse af købstilbud skal både tilbudsblanket og fortrydelsesret udfyldes, underskrives og indleveres. Vilkårene for udbuddet står i tilbudsblanketten.

Alle mindstepriserne er inkl. moms og tilslutningsafgifter frem til grundskel. Mindstepriserne findes ved at klikke på den enkelte grund.

Der er tinglyst deklaration om kloakanlæg m.m. på Kilebo 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22 og 24, hvilket køberne af disse parceller forpligter sig til at acceptere. Desuden erklærer køberne af disse parceller at respektere de rådighedsindskrænkninger, som deklarationen vil eller kan medføre.

Vejle Kommune skal præcisere, at I som købere ikke må disponere hverken faktisk eller retligt over grunden forud for overtagelsesdatoen. Det betyder, at der eksempelvis ikke må foretages jordarbejder – herunder
jordbundsprøver – på grunden, førend købers overtagelsesdato er indtrådt og hele købesummen er betalt.

Læs mere om Give her: Forside – Give min by (giveinfo.dk)

Materialet til grundene findes nedenfor under ”Kilebo, Give”.

 

Sidst opdateret: