Her støttes din gode idé til klimaprojekter, der også meget gerne må indeholde en hjælpende hånd til at øge biodiversiteten.

Nye ideer spirer med borgernes grønne puljer
Nye ideer spirer med borgernes grønne puljer
Vi vækster sammen
Vi vækster sammen

Både Borgernes Grønne Omstillingspulje og Borgernes Klimapulje er nu åben for tilmeldinger i 2022.

 

Borgernes Grønne Omstillingspulje er et samarbejde med Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati (ULN). Det administreres af Grønt Forums sekretariat. Her støttes de gode idéer, rundt i kommunen, når man mangler en hjælpende hånd til at realisere drømmen. Vi kan allerede nu se, at biodiversitet fylder meget blandt de projekter, der er søgt midler til. Puljen er åben for ansøgninger frem til marts 2022 og ansøgninger vil blive behandlet i løbet af foråret.
Borgernes Grønne Omstillingspulje - op til 20.000 kr. - næste frist 16. maj 2022

 

Borgernes Klimapulje er til dig, der har ideer til lokale klimahandlinger. Og er der tænkt biodiversitet ind i projektet, er det bestemt et plus. Måske drømmer I om at skabe mere grøn mobilitet, eller I har brug for at finde en lokal løsning på afledning af regnvand, så I ikke skal vade rundt i gummistøvler, når himlen giver los for sine sluser. Send vandet derhen, hvor det kan gøre glæde for en varieret og mangfoldig natur.
Borgernes Klimapulje - 20.000 - 300.000 kr. - (Næste frist efteråret 2022)

 

Grønt projekt skal inspirere og bidrage til Vejles frøblanding
Et eksempel på et projekt er en grundejerforening i Egtved, som har modtaget 20.000 kr. via Borgernes Grønne Omstillingspulje under ULN. Projektet skal omdanne et 1.000 kvm område til vild natur. Planen er at plante området til med hjemmehørende blomster og planter til gavn for biodiversiteten og klimaet, og så skal det bidrage til at udvikle kommunens helt egen ”Vejle-frøblanding”.

 

Læs mere
Grønt Forums hjemmeside kan du læse mere om de projekter, der har fået støtte og finde inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang med at skabe mere biodiversitet. Siden opdateres løbende. 

Sidst opdateret: