Vejle Kommune ønsker at øge biodiversiteten på ALLE kommunens skoler og institutioners udeområder. Det er nemlig dokumenteret, at en indsats i selv små, grønne områder kan gøre en kæmpe forskel for biodiversiteten i byerne. Samtidig – og måske allervigtigst – vil vi fremme børn og unges bevidsthed og handlekompetence i relation til at skabe både mere og bedre, vild natur under den grønne omstilling.

Der skal mere natur ind i og omkring Vejle Kommunes skoler og institutioner. Det kommer med den nye klimahandleplan fra Børne- og Ungeafdelingen i Vejle Kommune.
Der skal mere natur ind i og omkring Vejle Kommunes skoler og institutioner. Det kommer der i det nye, storstilede biodiversitetsprojekt fra Børne- og Ungeafdelingen i Vejle Kommune.

I Børne & Ungeforvaltningens nye klimahandleplan er der fokus på, hvordan børn og unge kan være med til at forme en bæredygtig fremtid – både i forhold til klima og biodiversitet.

Et af indsatsområderne er, at ALLE skoler og institutioner udpeger områder, der skal omlægges med henblik på at øge biodiversiteten lokalt.

Ved at institutioner og skoler bliver eksemplariske cases, støttes børn og unge i rollen som ambassadører for biodiversiteten. De kan selv være med til at gøre en aktiv forskel i mange, mange år fremad og samtidig aktuelt inspirere deres forældre og bedsteforældre derhjemme til at forstå nødvendigheden i forandringen.

Projektet retter sig mod vores mange tusinde børn og unge samt lærere og personale på Vejle Kommunes godt 80 daginstitutioner og skoler. Der er godt 11.000 skolebørn og 6.700 børn i institutioner i Vejle Kommune. Dertil kommer omkring 2.000 lærere, pædagoger og øvrigt personale.

 

Indsatser

  • I alle institutioner og skolers handleplaner beskrives lokale indsatser vedrørende etablering af biodiversitetsområder såvel som visioner for brug og integration heraf i læringsforløb.
  • Børn og unge deltager i etablering og drift af institutionens og skolens biodiversitetshaver og opnår gennem læring i praksis handlekompetence og øget indsigt i biodiversitet, herunder kendskab til egnskarakteristiske samt generelt truede plante- og dyrearter.
  • Biodiversitetshaverne tænkes ind i det pædagogiske læringsmiljø, og indgår som læringsrum og i læringsforløb på tværs af fag og faglige kontekster.
  • Børn & Unge etablerer samarbejde med Teknik & Miljø samt andre relevante parter med henblik på videndeling, faglig sparring og understøttelse af konkrete initiativer.
  • Institutioner og skolers tekniske servicepersonale erhverver kompetencer i forhold til etablering og drift af biodiversitetshaverne.

 

Supplerende tiltag

Det er for omfattende at liste alle de mange, fine indsatser, som de godt 80 skoler og institutioner bærer ud i livet, men her et vue over supplerende tiltag, som ligger i VILDE VEJLE kampagnen:

  • VILDE VEJLE skilte: ’HER GIVER VI PLADS TIL NATUREN’ leveres til alle skoler og institutioner.
  • Biodiversitetskonference: Stor VILDE VEJLE biodiversitets-konference for lærere og personaler.
  • VILDE VEJLE plakat: INSEKTVENLIGE PLANTER 
  • Film om biodiversitet og frøindsamling fra vilde planter.
  • Online ressourcebank med undervisningsmaterialer, der superviseres af kommunens naturvejledere.
  • ’Udeskoler’ med naturformidling ved alle kommunens skovhytter. Vi vil, at vores børn og unge også skal lære mere om biodiversitet, arter og naturen - derude.
  • Kommunens naturvejledere, naturfagskonsulent og biologer kan stilles til rådighed som konsulenter og sikrer kvalitet i alle de respektive handleplaner og lokale initiativer på skoler og institutioner.
  • Dertil kommer masser af andre tilbud til skolerne som eksempelvis ’naturen og os’ samt ’biodiversitet på min skole’.

Her kan du læse Børne- og Ungeforvaltningens Klimahandleplan, hvor den målrettede indsats for biodiversiteten er beskrevet 

 

Kontakt Børne- og Ungeforvaltningen

Skolegade 1, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 00 00
Sidst opdateret: