Biodiversitet og naturpleje

Naturplejen er vores redskab til at sikre, at vi hjælper naturen med at finde sine helt egne naturlige processer og dermed bremse tabet af biodiversitet. Derfor er naturplejen nøje afstemt med vores Biodiversitetsplan.

Græsning er en meget vigtig naturlig proces, og mange af de arter vi har i Danmark er udviklet over millioner af år i samspil med store planteædere. Derfor lader vi store planteædere gå på vores naturarealer for at tilgodese de arter. Arealerne er hegnede, så de store planteædere ikke går ud på veje og dyrkede arealer.

Naturlig hydrologi er også en meget vigtig proces i naturen. Vi arbejder derfor på at sikre en naturlig hydrologi, så vandet finder sin egen vej uden at blive ledt gennem kanaler, dræn og grøfter. Derudover udvikler vi også vores skovområder, så de kan rumme endnu mere biodiversitet.

Som udgangspunkt arbejder vi efter det, man kalder Brandmandens Lov. Det vil sige, at vi prioriterer i nedenstående rækkefølge:

• Bevar den mest værdifulde og intakte natur
• Beskyt mod yderligere naturforringelser
• Lav ny og sammenhængende natur

Planteædere i naturplejen

Uanset hvilke store planteædere, der er på de forskellige naturarealer, er det altafgørende, at antallet af dyr er afstemt med den mængde mad, der er på arealerne om vinteren. Det vil sige, at tætheden af planteædere skal være så tæt på naturligt som muligt. Både et for højt eller et for lavt græsningstryk forringer biodiversiteten væsentligt på arealet. Hvis det er nødvendigt at tilskudsfodre de store planteædere i løbet af vinteren, fodrer vi naturligvis. Er der for mange dyr på arealet, bør antallet af dyr reduceres ved at flytte dyr til andre arealer. Hvis der er førne - organisk materiale, der ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt - tilbage omkring 1. maj, har der været for få dyr på arealet hen over vinteren, og antallet af dyr på arealet bør forøges. I vores naturpleje bruger vi typisk kvæg, heste og geder.

Kvæg har gennem mange år været den mest brugte planteæder i naturplejen. Kvæg er langt det hyppigste græsningsdyr i Danmark, og de har derfor været nemme at få ud på naturarealer.
Kvæg har ingen fortænder i overmunden. Derfor river de græs- og urtevegetation af med tungen, og de har svært ved at vælge mellem urter og græsser, hvis de står imellem hinanden. Desuden er kvæg en drøvtygger. Det vil sige, at de spiser ca. en time, hvor de ikke tygger maden særligt grundigt. Derefter lægger de sig ned og tygger drøv. Kvæg bruger ca. 10 timer i døgnet på at tygge drøv.

Heste er i modsætning til kvæg ikke en drøvtygger. Deres tandsæt gør, at de i langt højere grad kan vælge, hvad de vil spise, og de vælger typisk forskellige græsser og hvidkløver frem for andre blomstrende urter. Det betyder, at heste i højere grad end kvæg bider græsset ned og fjerner dødt plantemateriale, der ellers skygger de små nøjsomme urter væk.
Heste bruger 16-18 timer i døgnet på at spise, og imens bevæger de sig rundt på arealerne. Heste der går på store naturarealer går op til 15 km i døgnet. Heste skaber derfor mange flere stier, hvor der kommer bar jord til insekter og spirebede til små urter.
Heste kan generelt gå på mere næringsfattige arealer end kvæg.

Geder hører ikke naturligt hjemme i Danmark, men geder har nogenlunde samme funktion i økosystemet som rådyr. Geder fortrækker at gå efter vedplanter, grove vækster som skræpper og tidsler, samt ikke mindst blomstrende græsser.
Får har tidligere været meget brugt i forbindelse med bekæmpelse af bjørneklo og på hedearealer. Desværre har får en tendens til at spise blomster frem for græs. Selv ved et lavt græsningstryk vil blomsterne blive spist i bund, hvilket giver en konkurrencefordel til græsser. Får kan dog med nogen succes bruges i perioden oktober til starten af maj.

Dyreetik i naturplejen

Vejle Kommune laver ikke rewilding eller genforvildning, som det hedder på dansk. Vi har ingen arealer, der er store nok til at lave rewildingprojekter. Vi laver i stedet naturpleje. Som alle andre skal vi sikre, at vores dyr har det godt, at de altid har nok at spise samt har adgang til vand og læ, når de har behov for det. Derudover sørger vi for, at der er adgang til nødvendige mineraltilskud.

Vi er særligt opmærksomme på, at de store planteæder kan have en tendens til tørre og flækkede hove hen over sommeren. Det er endnu en grund til, at vi ønsker, at de arealer, hvor vi har græssende dyr gående, har en stor variation herunder også vandhuller eller mere fugtige arealer.

I naturplejen er det afgørende, at der ikke er flere planteædere på et areal, end der er mad til dem om vinteren. En naturlig tæthed af store planteædere i vores del af Europa er omkring 1 ko eller 1 hest fordelt på 3 hektar. På den frie vildtbane er tætheden af store planteædere unaturlig lav. Der er den ca. 5 kg. pr. hektar.

Dyreholdere

Alle vores dyreholdere skal gennemgå vores naturforvalterkursus. Her lærer man, at;

• passe godt på dyrene i naturen og sikre de er sunde og raske
• sikre, naturen udvikler sig positivt gennem græsning gennem kendskab til udvalgte arter som indikatorer for god naturtilstand.

Dertil kommer, at alle vores dyreholdere naturligvis er kontraktligt forpligtet til at overholde vores dyreetiske regler og den respektive dyrevelfærdslov igennem de samarbejdsaftaler, der laves for det respektive dyrehold.

Hegninger

De fleste af vores hegninger er mindst 10 hektar, og vi tilstræber at lave hegninger på 25-50 hektar. Jo større areal, der indgår i hegningen, jo mere varieret areal kan de store planteædere få, og de får i langt højere grad plads til at bevæge sig på og til en naturlige flokdynamik. Dyrene skal selvfølgelig altid have mulighed for læ, ly, tørt leje og vand, men vi tilstræber også, at de har et varieret område med skrænter, krat, lysåbne arealer, skov, sø og vandløb, så de har størst mulighed for at udleve så stor en del af deres naturlige adfærd som muligt.

Hegnet er nødvendigt, da de store planteædere ellers vil komme ud på veje og på dyrkede arealer, hvor de vil udgøre en risiko for trafiksikkerheden og ødelægge afgrøder.

Forskellige undersøgelser viser, at vi ikke hegner vildtet ude, men at de uhindret bevæger sig frit ud og ind af indhegningerne. I vores samarbejde med Verdens Skove og vildheste-hegningen ved Tirsbæk Bakker, har der været opsat vildtkameraer, der viser en stor og varieret vildtbestand, som uhindret bevæger sig ud af og ind i hegningen.

Dyrlægeaftale 

Det sker, at dyr kommer til skade eller bliver gamle og ikke kan klare sig mere. Det sker både for hobbydyr og for dyr i naturen. Når det sker på et af vore naturområder, har vi faste aftaler med vores dyrlæger, der er med til at vurdere, hvad der skal ske med dyret.

Dyreholderkontrakter og dyrevelfærd

På kommunale arealer, hvor der bruges dyr i naturplejen, har vi altid en kontrakt med dyreholder i forhold til hvilke krav, der skal efterkommes. Her kan du læse, hvad vi primært har lagt til grund for dyrevelfærden i vores dyreholderkontrakter: 

§3 Om græsning med dyr på arealet

• I kontrakterne er der som udgangspunkt lagt op til at græsningssæsonen varer fra maj – oktober. Det er altså ikke et fastsat krav, at dyrene skal gå ude hele året. På enkelte egnede lokaliteter, arbejder vi dog med helårsgræsning.
• Der står at dyretrykket (antal af dyr pr areal) reguleres efter nærmere aftale mellem Vejle kommune og dyreholder. Her vægtes både tilpas lavt græsningstryk samt at der er nok mad til dyrene på arealet hele sæsonen de går det.
• Vejle Kommune stiller krav om, at dyrene bliver tilset af dyreholder selv eller en anden kvalificeret person, jf. gældende lovgivning om tilsyn med dyr.
• Vejle kommune er indstillet på, at der i nogen sæsoner, eller under visse vejrforhold, kan mangle græs til at sikre dyrenes næringsmæssige trivsel. Derfor har vi indskrevet i kontrakten, at man under forudgående tilladelse kan tillade tilskudsfodring med stråfoder. Grunden til at dette kræver forudgående aftale med Vejle Kommune er, at der på nogen naturtyper kræves dispensation fra gældende lovgivning til at udlægge tilskudsfoder, da dette kan ændre de naturgivne forhold, i form af næringstilførsel til arealet.
• Vejle Kommune lægger op til at dyreholdere skal tage kontakt angående mulige udfordringer i driften. Dette kan være manglende foder, vand, ly/læ, eller andre vigtige forhold for driften.

§4 Om plejen af arealet

Der redegøres under denne paragraf for, hvordan der skaffes vand til dyrene, om der er læ/ly og om der er fangefold til indfangning af dyrene hvis de skal håndteres, som ved dyrlægetilsyn, beskæring af hove/klove.

§9 lovgivningskrav

Herunder forpligtiger dyreholder sig til at leve op til gældende lovgivning. Vi fremhæver særligt, at der er fokus på, at Dyrevelfærdslovens §2 og §3 overholdes:

• §2 ”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe”
• §3 "Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer."

Disse passager er særligt fremhævet i kontrakterne, da vi i Vejle Kommune gerne vil understrege, at dyrene er under ansvar af dyreholder, og at de derfor ikke kan overlades til sig selv på arealet.