Lakforsegling er en behandling, som kan forebygge huller i kindtændernes tyggeflade. Kindtænderne har furer på tyggefladen, som kan være så dybe, at tandbørsten ikke kan nå ned i bunden og børste bakterierne væk.

Fordele ved lakforsegling

  • Tanden kan lettere børstes ren
  • Der skal ikke bores
  • Behandlingen er hurtig og helt smertefri
  • Lakken kan ikke ses under normale forhold
  • Den holder som regel i mange år og er nem at reparere eller forny, hvis der er behov for det

Lakken kontrolleres ved hver undersøgelse.

Vigtigt! Selvom tænderne er lakeret på tyggefladen, er det fortsat nødvendigt med grundig tandbørstning.

Lakbehandlingen er hurtig og helt smertefri. Se, hvordan det foregår.
Sidst opdateret: