Fårup Sø og Øvre Grejs Ådal

De kølige og iltrige kildebække er gode levesteder for små vandløbsdyr - blandt andet slørvinger, døgnfluer og vårfluer. Vældområderne har en meget frodig og varieret plantevækst af eksempelvis elfenbenspadderok og forskellige skovorkideer. På engene langs Grejs Å kan du enkelte steder se engblomme og majgøgeurt. Særlige fugle som bjergvipstjert, vandstær og isfugl yngler langs Grejs Å. Odderen trives i vandløbene. Ved Ollerup lever den sjældne birkemus.

Fra tunneldal til erosionsdal

Grejs Ådal strækker sig fra Fårup Sø i vest til Vejle i øst. Ved Grejs slår ådalen et 90-graders sving og løber direkte mod syd. På denne sidste del af strækningen hedder ådalen også Grejsdalen. Med en dybde på op til 11 m er Fårup Sø en af egnens dybeste søer.

Grejs Å leder vandet fra Fårup Sø og opland ud til Vejle Fjord.
Første del af Grejs Ådal er en tunneldal - en U formet dal - skabt af smeltevandets langsomme erosion under gletsjeren.

Grejsdalen er i modsætning hertil skabt på få dage, da der opstod dæmningsbrud på en stor issø, hvor kolossale vandmængder eroderede sig dybt ned i landskabet og skabte en erosionsdal - også kaldet en V-dal.

Det reneste bjergvandløb

Grejs Å er på sit forløb ned mod Vejle, et af de reneste vandløb i landet. Åen kan med et fald på 50 m i løbet af sine 22 km nærmest kaldes en bjergvandløb. 15 vandmøller har i tidens løb udnyttet åens kraftige strøm, især på åens nederste 6 km, hvor faldet er på hele 25 m. I dag er kun Hopballe Mølle tilbage.

Jelling Skov

Skoven er oprindeligt en gammel bondeskov, hvor bønderne i Jelling hver havde deres lodder. Det stejle terræn og de mange væld har gjort, at skoven flere steder har fået lov at passe sig selv. Det har skabt en meget varieret skov, der nogle steder er intensivt dyrket, og andre steder ligger hen som urørt naturskov.

Bøgen er det dominerende træ, men ned mod Fårup Sø og engene i ådalen er der udbredte ellesumpe, der vokser i jernholdige kildevæld. Diger adskiller de enkelte skovparceller, og gamle hulvejsspor har skåret markante fordybninger ned i skovbunden. Ravnen yngler i skoven, og du kan tit høre dens klangfulde stemme.

Kildekalk til byggeri og marker

Hele området er gennemstrømmet af kildevæld, som flere steder har aflejret kildekalk - også kendt som frådsten i tørret tilstand. Kalken dannes, når nedsivende regnvand opløser kalk i moræneaflejringerne. Hvor det kalkholdige grundvand senere strømmer ud ved kilderne, udfældes kildekalk.

Når du vandrer ved Rugballe Mose (rute 4), kommer du tæt på de gamle kalklejer ved Skovdallund. En trappe fører fra stien ned til den flere meter dybe udgravning, hvor du kan se kildekalken.

I Jelling, Hvejsel og Kollerup kirker indgår frådsten - den tørrede kildekalk - i byggeriet, som højst sandsynligt er hentet fra kalklejerne i Grejs Ådal.
Allerede omkring 1840 begyndte nogle jellingbønder selv at hente kildekalk fra engene nede ved åen, og fra ca. 1920 blev kildekalken solgt til forbedring af landbrugsjord. Udvindingen af kalk sluttede omkring år 1960. I dag ser du søer og sumpe med pilekrat, hvor kalkgravene lå.

Vådområder renser vandet

I 2004 blev 2 km af den øvre Grejs Å genslynget, og engarealerne omkring åen er blevet mere våde, især efterår og vinter. De våde enge renser vandet fra oplandet for næringsstoffet nitrat og er med til at skabe et bedre vandmiljø i Vejle Fjord.

Klimasikring i ådalen

Ved skybrud tager det 5-6 timer før vandmasserne fra Grejs Ådal rammer Vejle, og skaber store oversvømmelser i den lavtliggende by. Siden 2020 er der arbejdet med vandtilbageholdelse på det øverste af Grejs Ådal. I udvalgte områder skal der kunne tilbageholdes 170.000.000 liter vand, når der er kraftigt nedbør i området.

Vandremuslingen

Omkring årtusindskiftet begyndte den invasive vandremusling at brede sig i Fårup Sø. Muslingen lever af søens alger. En enkelt musling filtrerer og renser 1-2 liter søvand i døgnet. Vandremuslingen udkonkurrerer andre plante- og dyrearter i søen, og giver ikke plads til et varieret dyre- og planteliv.

Fårupgård

Hovedgårdens historie kan føres tilbage til 1400-tallet. Efter århundreders skiftende ejere og slægter endte hovedgårdsjorden i 1911 som 26 husmandsbrug. Hovedgården er i dag ramme om Fårupgård Ungecenter - et sted med tilbud til unge med særlige behov.

Klik på kortet

På kortet nedenfor kan du trykke på en rute eller et piktogram og få mere at vide om stedet: