Vi søger elbilsejere til en undersøgelse af køreglæde

elbil

Hjælp os med at forstå, hvad der giver dig køreglæde og få to biografbilletter

De fleste er glade for cyklen – men bilen er oftere førstevalget

Mange danskere har en positiv opfattelse af det at cykle, og langt de fleste har en cykel. Alligevel er der fortsat mange, der lader cyklen stå og i stedet tager bilen - også på korte afstande. Det er tilsyneladende ikke modstand imod cykling, men snarere glæden ved at køre bil, der gør, at cyklen ikke er det primære transportmiddel i hverdagen. 

Vejle Kommune, Randers Kommune og Region Midtjylland, har i samarbejde igangsat en undersøgelse af bilisters køreglæde. Ved at forstå motivationen for at køre bil, og hvad køreglæde betyder for valget af transportmiddel, er det projektets overordnede formål at igangsætte initiativer, der kan motivere flere til at vælge cyklen på de korte afstande til gavn for både trængslen, klimaet og sundheden.

Interview om køreglæde

I foråret 2023 søger vi hverdagsbilister, der vil deltage i et interview om køreglæde og valg af transportmiddel. Interviewet udføres af COWI.

For at deltage i interviewet skal du:

  • Bruge elbilen som det primære transportmiddel i hverdagen
  • Have maks. 10 km fra dit hjem og til den primære destination (job, uddannelse etc.)

Du kan deltager i ét af to typer interview:

  • Enten enkeltinterview: Interviewet fortages hjemme hos dig, hvor du også kan tage os med på en af dine faste ruter som bilist, og varer ca. 1 time
  • Eller gruppeinterview: Interviewet udføres online i en gruppe med 5-6 andre bilister og varer ca. 1½-2 timer.

Som tak for hjælpen modtager du to biografbilletter.

Vil du gerne være med?

Send en mail til majka@vejle.dk og skriv at du gerne vil deltage, så vender vi tilbage til dig.

Sidst opdateret: