Hjælp os med at lære, hvis noget går galt i vores pleje, træning eller behandling. På den måde kan vi forebygge, at det sker igen

Bliv klogere på, hvad en utilsigtet hændelse er

Har du eller dine pårørende oplevet en situation, hvor du tænkte ”det burde ikke kunne ske” eller ”det var lige ved at gå galt”? Så er det vigtigt, at I indrapporterer den utilsigtede hændelse, som det hedder i fagsprog.


Du kan rapportere en hændelse til kommunen, hvis den er opstået:

  • I hjemmesygeplejen
  • I hjemmeplejen
  • På et plejehjem
  • På et social botilbud
  • I sundhedsplejen
  • I misbrugsbehandling
  • I tandplejen
  • I Sundhedshuset / genoptræning
  • Døgninstitutioner for børn og unge​


Hvordan rapporterer jeg?

Du kan rapportere anonymt, men det er en fordel at skrive navn, e-mail og telefonnummer.

Så er det muligt at kontakte dig, hvis der er behov for at få flere oplysninger til brug for beslutninger om, hvordan man bedst kan skabe øget patientsikkerhed.

 

Hvad sker der, når jeg har rapporteret?

1. Rapporten sendes til stedet, hvor hændelsen er sket.

2. Rapporten bliver gennemgået for at finde ud af:

  • hvad der er sket
  • hvordan det kunne ske
  • hvordan en lignende hændelse kan forebygges.

 

3. Rapporten sendes anonymiseret til Styrelsen for Patientsikkerhed, som indsamler og formidler viden på baggrund af utilsigtede hændelser fra hele landet.

Du får ikke svar tilbage på, hvad der er sket af ændringer ud fra netop din rapport, men du har visheden om, at din rapport er gennemgået med henblik på at øge patientsikkerheden.

Læs mere om rapporteringsordningen

 

Sidst opdateret: