Når dit barn skal begynde i skole første gang, skal du skrive det ind her. Bemærk: Du skal skrive dit barn op både til førskole (hvis tilbud om førskole er muligt) og til 0. klasse.

Skriv dit barn op til 0. klasse

Skoleindskrivning til skoleåret 2024/25 starter 20. november 2023. Hvis du er forælder til et barn, der skal starte i skole i skoleåret 2024/25, vil du modtage nærmere information i din e-boks.

Er du forælder til et barn, der skal begynde i skole næste år er det her, du kan skrive dit barn op til folkeskolen i Vejle Kommune. Ønsker du, at dit barn skal begynde i en privat- eller friskole, skal du også fortælle Vejle Kommune om det. Du skal klikke på "Skriv dit barn op til skole", og følge vejledningen. På den måde ved vi, at undervisningspligten overholdes.

Du har mulighed for at ønske en anden skole til dit barn end distriktsskolen. Det kan du gøre, når du skriver dit barn op til skole.

Hvis der ikke er plads på den skole du ønsker, får du et afslag derfra. Du vil derefter blive kontaktet af distriktsskolen, for at få dit barn indskrevet der. Du kan evt. kontakte en anden skole, hvis du hellere vil det.

Husk, at du selv skal kontakte privat- eller friskolen, hvor du ønsker dit barn skal gå, så dit barn kan blive skrevet op der.

Husk: Du skal også skrive dit barn op til 0. klasse, selv om dit barn er tilmeldt førskole.

Skriv dit barn op til førskole pr. 1. april

I Vejle Kommune har vi et tilbud om førskole på flere af vores skoler. Dette betyder, at børn, der skal starte i skole, har mulighed for at begynde i førskole allerede den 1. april samme år, før den officielle skolestart den 1. august.

Formålet med førskole er at sikre en glidende overgang fra børnehave til skole. Børnene får mulighed for at lære skolens faciliteter, voksne og andre børn at kende, samt blive introduceret til skolekulturen.

Førskoletilbuddet er en del af dagtilbudsloven, og følger derfor børnehavernes moduler på 25, 35 eller fuldtid. Den tid, du køber, bruges både til førskole og SFO. Børnene skal være indmeldt inden den 1. april. Husk at melde dem ud af børnehave, frokostordning og madordning (mellemmåltid). 

Det er vigtigt at bemærke, at førskole er et frivilligt tilbud. Som forælder kan du vælge at vente med at sende dit barn i skole indtil den officielle skolestart den 1. august. 

Hvis du vælger, at dit barn ikke skal deltage i førskole i sommerferien, skal du selv melde det ud via den Digitale Pladsanvisning. Du kan melde ud med en måneds varsel til enten den 15. eller den sidste dag i en måned.

Følgende skoler tilbyder førskole:

Egtved Skole

Firkløverskolen

Grejsdal Skole

Hældagerskolen

NOVAskolen

Ødsted Skole



Skriv dit barn op til SFO

SFO er et tilbud om pasning efter normal skoletid for børn fra 0. klasse til og med 6. klasse. Alle folkeskoler i Vejle Kommune tilbyder SFO.

Du kan her både skrive dit barn op til SFO og melde dit barn ud igen.

Du kan her læse mere om SFO.

Sidst opdateret: