Et ressourceforløb er til dig, som har komplekse problemer og derfor har brug for en længerevarende særlige hjælp og støtte for, at komme ud på arbejdsmarkedet.

Hvad er et ressourceforløb?

Et ressourceforløb er til dig, som har komplekse problemer og derfor brug for en længerevarende særlig hjælp og støtte, for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Når du er i ressourceforløb betyder det, at du sammen med Jobcentret skal arbejde hen imod at få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og opnå lønnede timer. Det skal ske via en tværfaglig indsats, der er tilpasset og målrettet dine behov.

Dit eget jobmål og ønsker sætter retningen. I dialogen med os sættes der fokus på formål med og mulighederne i et ressourceforløb, så du har et klart billede af, hvad et ressourceforløb er.

Vi vil i ressourceforløbet have fokus på dine ressourcer, men samtidig vil vi også støtte dig i at mestre de eventuelle udfordringer, som du selv vurderer står i vejen for et job.

 

Et forløb kan evt. bestå af:

  • Mentorstøtte
  • Træningsforløb på virksomheder
  • Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte
  • Kurser i at håndtere fx stress/angst
  • Støtte- og kontaktperson
  • Socialpædagogisk bistand
  • Behandling for misbrug
  • Motion

Om ressourceforløbsydelse under et Ressourceforløb

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Hvem kan få ressourceforløbsydelse?

    For at kunne få ressourceforløbsydelse skal du opfylde betingelserne:

    • Kommunen skal have visiteret dig til et ressourceforløb.
    • Du skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet, og du skal deltage i opfølgningssamtaler og lignende i kommunen mv.
  • Hvor meget kan jeg få i ressourceforløbsydelse?

    Når du er blevet tilkendt ressourceforløb, stopper den ydelse, du hidtil har fået. Hvis du forud for ressourceforløbet modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtager du ressourceforløbsydelse på niveau med din hidtidige ydelse. Du vil dog kun modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe du ville være berettiget til at modtage sygedagpenge.

    Kommer du fra en anden ydelse, vil du modtage ressourceforløbsydelse på niveau med kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

    Ressourceforløbsydelsen kan blive justeret undervejes i forløbet, og hvis du fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.

    Hvis du har indtægter eller formue

    Hvis du har lønindtægter, som inkl. pension overstiger lønindtægtsgrænsen, der er 15.817 kr. før skat (2023) og 16.323 kr. før skat (2024), bliver din ressourceforløbsydelse sat ned med 55 procent af den del af lønnen inkl. pension, der overstiger lønindtægtsgrænsen.

    Hvis du får feriegodtgørelse efter ferieloven, bliver den trukket fra din ressourceforløbsydelse på samme måde som lønindtægter. Det sker på det tidspunkt, hvor du holder ferien.

    Andre indtægter, som fx løbende udbetalinger fra en forsikring, bliver trukket fra krone for krone.

    Derimod har din egen formue og din ægtefælles formue og indtægter ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i ressourceforløbsydelse.

  • Du skal stå til rådighed

    Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at du står til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet. Det er også et krav, at du deltager i opfølgningssamtaler og lignende i kommunen.

  • Du beholder ydelsen ved flytning, barsel og sygdom

    Hvis du flytter til en anden kommune, skal på barsel, eller bliver syg, vil du fortsat have ret til at modtage ressourceforløbsydelse.

Kontakt Jobcenter Vejle

Havneparken 16c, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 61 50

Telefontid

  • Mandag - onsdag 8.00-15.00
  • Torsdag 8.00-17.00
  • Fredag 8.00-14.00

Fremmøde

  • Mandag - onsdag 9.00-15.00
  • Torsdag 9.00-17.00
  • Fredag 9.00-14.00

Dørene er åbne fra kl. 8.00 alle hverdage. Der er åbent for borgerbetjening fra kl. 9.00. 

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.

Sidst opdateret: