Nødvendige merudgifter er de udgifter, du ikke ville have haft, hvis dit barn ikke havde en kronisk lidelse eller en langvarig sygdom.

Du skal

  1. Bruge dit MitID
  2. Oplyse dit barns cpr nr.
  3. Oplyse dit telefonnr. og e-mailadresse
  4. Vedhæfte dokumentation fra sygehus, læge, speciallæge eller andre
  5. Vedhæfte dokumentation for udgiften

Sådan gør du

  1. Klik på "Søg om dækning af merudgifter"
  2. Log ind med MitID
  3. Udfyld felterne
  4. Vedhæft dokumentation for udgiften
  5. Send blanketten
  6. Afvent din kvittering på e-mail

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvornår kan søge om hjælp til at få dækket merudgifter?

    Du har et hjemmeboende barn under 18 år, som har én af følgende;

    • en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    • en indgribende kronisk lidelse (dvs. en lidelse, som har alvorlige følger i dagligdagen og som normalt varer flere år)
    • en indgribende langvarig lidelse (dvs. en lidelse, som har alvorlige følger i dagligdagen, og som skønnes at vare mindst ét år).
  • Hvilke merudgifter kan man få dækket?

    Det kan f.eks. være hjælp til;

    • merudgifter til diætkost og egenbetaling af tilskudsberettiget medicin
    • overnatning på gæstehjem ved et barns ophold på sygehus
    • merudgifter til transport til behandling efter kontrol på sygehus
    • kurser til forældre og andre pårørende til barnet.
  • Hvordan udregner kommunen, hvor meget jeg kan få?

    Hjælpen er uafhængig af din indkomst og er skattefri.

    De årlige merudgifter skal overstige minimumsgrænsen, som i 2018 er 4.848 kr.

    Hvis du har flere børn med omtalte lidelser, er det de samlede merudgifter for disse børn, der bruges ved beregningen.

    Familiens samlede merudgifter omregnes til et månedligt standardbeløb, som ændres  hvis udgifterne bliver større eller mindre end forventet.

  • Hvordan skal jeg sandsynliggøre merudgifter?

    Du skal sandsynliggøre merudgifter ved hjælp af;

    • kvittering for indkøb
    • en udtalelse fra diætisten (f.eks. ved. fødevareallergi)
    • kopi af indkaldelser til kontrol (ved kørselsgodtgørelse
  • Hvilken pligt har jeg til at orientere kommunen?

    Du bedes besvare alle relevante spørgsmål, idet dette vil
    lette kommunens behandling af din henvendelse, jf. retssikkerhedsloven
    § 11, stk. 1.

    Efter retssikkerhedsloven § 11, stk. 2 har du pligt til straks
    at underrette kommunen om ændringer i de oplyste forhold
    vedr. barnet og merudgiften.
    Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at der
    rejses krav om tilbagebetaling af ydelsen, jf. servicelovens
    § 164. Endvidere kan du – hvis du ved grov uagtsomhed
    afgiver urigtige eller vildledende oplysninger – idømmes
    bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller straffes efter
    straffelovens § 289a.

    Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver
    oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private
    virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne
    eller samarbejder med kommunen.

    Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om
    dig. Du kan kræve forkerte oplysninger rettet.

     

     

    https://www.retsinformation.dk/

  • Hvornår får jeg svar?

    Din rådgiver har 6 uger til at behandle din ansøgning, efter at alt nødvendigt materiale og dokumentation er modtaget.

Sidst opdateret: