Vækstbarometeret giver et billede af den aktuelle vækst og udvikling indenfor de seneste år i Vejle Kommune sammenlignet med nabokommunerne og på landsplan, hvor det er muligt. Barometeret består af en række udvalgte indikatorer indenfor befolkning, erhverv og arbejdsmarked.

Vækstbarometer marts 2024

Highlight 1 - vækstbarometer marts 2024
121.696 indbyggere i Vejle Kommune december 2023
Highlight 2 - vækstbarometer marts 2024
Højeste gennemsnitlige indkomst pr. indbygger
Highlight 3 - vækstbarometer marts 2024
Antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere er det seneste år vokset med 122
Highlight 4 - vækstbarometer marts 2024
Vejle Kommune har den laveste ledighedsprocent blandt sammenligningskommunerne
Highlight 5 - vækstbarometer marts 2024
Andelen af borgere med mellemlang- og lang videregående uddannelse er høj

Vækstbarometeret giver et billede af den aktuelle vækst og udvikling indenfor de sidste år i Vejle Kommune sammenlignet med nabokommunerne og på landsplan, hvor det er muligt. Barometeret består af en række udvalgte indikatorer indenfor befolkning, erhverv og arbejdsmarked.

Hovedtendenser fra Vækstbarometeret

  • Højtuddannet arbejdskraft
  • Stigende antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere
  • Stigende netto-udpendling

En kommune i vækst

Vejle Kommune er en populær by at bosætte sig i, I udgangen af 4. kvartal 2023 var der 121.696 borgere bosat i Vejle Kommune, hvilket er en forøgelse på 747 indbyggere siden 4. kvartal 2022.

Den gennemsnitlige indkomst for borgere i Vejle Kommune ligger over landsgennemsnittet, samt de øvrige sammenligningskommuner.

Herudover oplever Vejle Kommune stigende andel af udpendlere. Det betyder at flere bosætter sig i kommunen og pendler til jobs i andre kommuner.

Stærk arbejdsstyrke

Arbejdsstyrken er vokset de seneste år, og borgerne i kommunen er højtuddannede, 83% af borgerne i Vejle Kommune har minimum en erhvervsuddannelse. Hertil har Vejle kommune den laveste ledighedsprocent blandt sammenligningskommunerne. Pr. 1. januar 2024 er ledigheden 2,6 %. Hertil oplever kommunen et stigende antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere, som det seneste år er vokset med 122.

I Vejle Kommune etableres der løbende nye virksomheder, og i 2023 blev 47 nye virksomheder (A/S’er og ApS’er) pr. 10.000 indbygger etableret.

Vejle kommune oplever også vækst i antal arbejdspladser, særligt i branchen ”Bygge og anlæg” som har vækstet med mere end 12 % fra 2018 til 2022.

Vækst i nybyggeri 

Vejle Kommune oplever også en positiv udvikling i byggeaktiviteten. Særligt nybyg af parcelhuse og rækkehuse har ligget på et højt niveau de seneste år.

Se det nye vækstbarometer for marts 2024
Denne fil og filerne nedenfor er ikke handicaptilgængelige (det er print-filer). Men du kan kontakte vores erhvervspolitisk konsulent Marina Vestergaard Christensen på mail mavch@vejle.dk eller telefon 29 74 65 33 for at få hjælp til dokumenterne.

Sidst opdateret: