Tilbage

Get2Sport – støtte til idræt i udsatte boligområder

Vejle Kommune er med i get2sport, som er et projekt under Dansk Idrætsforbund (DIF). Målet er at støtte det frivillige idrætsforeningsliv i udsatte boligområder, så børn og unge herfra også kan dyrke foreningssport

Vejle Kommune er med i get2sport, som er et projekt under Dansk Idrætsforbund, hvor DIF og kommunen har indgået en samarbejdsaftale. 

Målet er at støtte det frivillige idrætsforeningsliv i udsatte boligområder, så børn, hvis forældre ikke er etnisk danske og/eller på arbejdsmarkedet, får bedre mulighed for at deltage i foreningslivet.

Get2sport fokuserer i den forbindelse på at udvikle og støtte frivillige, så de kan drive de lokale foreninger – foreninger, som er forudsætningen for, at børnene kan dyrke idræt i lokalområdet.

Der er særligt fokus på foreningernes indsats, og hvordan de kan engagere og rekruttere frivillige trænere og ledere. Det vil sige, at Get2sport indgår udviklingsforløb med den enkelte forening, hvor støttes med træner- og lederuddannelser, dommeruddannelser, coachforløb og klubdragter. 

Ud over Vejle findes Get2sport i 17 andre kommuner på landsplan.

Hvad hjælper Get2sport med?

  1. At styrke og støtte foreningernes frivillige og ledere

  2. At støtte foreningernes drift og udvikling

  3. At involvere kommunen til finansiering og samarbejde fremad

  4. At danne netværk for frivillige og profesionelle

  5. At uddanne frivillige, trænere og ledere i foreningslivet

  6. At styrke eksisterende kompetencer i foreningerne

Hvilke projekter er Get2sport i Vejle med i?

  • Sommercamp/fodboldskole i samarbejde med NFS, hvor ti unge fra Nørremarken henover en uge planlægger, afvikler og evaluerer en fodboldskole for 60 børn. 

  • Get2fishing er et samarbejde med Vejle Kommunes Ungdomsskole og Vejle Sportsfiskerforening, der skal bygge bro mellem børn, unge og lystfiskeri. 

  • Get2sport fodboldudviklingsforløb i samarbejde med Kolding, Esbjerg og Haderslev. Her gennemfører 22 unge med anden etnisk baggrund et forløb, hvor de bliver klogere på det at være fodboldtræner, netværk og er på et studiebesøg. 

Get2 Fodboldskole

Get2 Fodboldskole har først og fremmest til formål at give de 60 tilmeldte børn en sjov og lærerig uge med masser af fællesskab, men derudover har det også til formål at udvikle trænere. De 10 medvirkende trænere er derfor med til at planlægge, afvikle og evaluere fodboldskolen, og vi håber det giver dem lyst til at fortsætte det gode arbejde, som de alle allerede gør ude i deres foreninger. 

Video fra Get2 Fodboldskole 2023

Kontakt

Claus Friis Dall
Jurist