Kir­ke­bak­ke­sko­len kø­rer med ka­rak­ter­fri­e klas­ser

Otte skoler i Danmark har sagt ja til, at nogle klasser bliver helt frie for karakterer i udvalgte fag. I disse klasser skal eleverne hverken modtage standpunktskarakterer eller karakterer for opgaver og afleveringer. Til gengæld får de skriftlig feedback på deres faglige udvikling.

En af de skoler er Kirkebakkeskolen, hvor skolens nye 8. klasser vil afprøve forsøget i matematik og naturfag. Og at det netop bliver matematik og naturfag, er der en rigtig god grund til.
- Naturfag og matematik minder om hinanden på arbejdsmetoder, så som matematiklærer ville det være sværere at have sparringen med en dansklærer, fordi vi har to vidt forskellige nuancer at se på. Så vi tror også på, at kvaliteten af det her bliver bedre, når det er to fag indenfor samme fag-pakke, siger Charlotte Vedstesen Hansen, klasselærer i udskolingen.
Hun fortsætter med at sige, at eleverne ikke kommer til at mærke forskel i selve undervisningen. Det er ”kun” måden, eleverne får feedback på, der bliver anderledes i hverdagen. Eleverne får dog selvfølgelig afgangskarakterer til sidst, så de kan komme videre efter folkeskolen.

Henrik Havnsgaard Christensen er skoleleder på Kirkebakkeskolen, og han ser frem til en rigtig spændende tid for klasserne.
- Det bliver super spændende, og det kan sagtens være, at det ikke har ændret noget om to år, men så kan vi ændre et andet sted, fordi vi har fået nogle andre indsigter. Så det er fedt, at det kan lade sig gøre at være med i sådan et forsøg, siger skolelederen.

Forsøg er god mulighed for at prøve noget nyt

Både Henrik Havnsgaard Christensen og Charlotte Vedstesen Hansen siger, at forsøget er en god måde for at prøve nye veje i forhold til børn og unge og deres fokus på karakterer og præstationer.

Charlotte Vedstesen Hansen snakker ofte med sine elever om karakterer, forventninger og mål. Og tit får hun at vide, at de alle sammen gerne vil score 12, da det viser, at de så er gode.
- Og det stritter helt vildt på mig, når børnene allerede har den indstilling i deres alder. For vi må jo også bare erkende, at det er utopi, at alle kan få 12 i alle fag. Der er jo lige så meget i det for eleverne, der rykker sig fra 2 til 4 eller fra 4 til 7, som for eleven, der har nemt ved det og bliver ved med at få 12. Den elev mangler måske arbejdsmoral eller vedholdenhed, fordi vedkommende aldrig har haft behov for at udvikle den kompetence. Det her forsøg giver os nu mulighed for at belønne alle elever for deres progression og ikke kun for slutmålet, siger hun.

Og Henrik Havnsgaard Christensen er enig med Charlotte Vedstesen Hansen. Han ser gode muligheder i forsøget, for det gør, at de medvirkende skoler måske kan få flere elever til at deltage i undervisningen.
- Jeg synes, at det er spændende, at vi prøver at gå nogle nye veje. Og jeg ser også, at det handler om mod. Man skal ikke være bange for at række hånden op og sige noget forkert, for man får ikke karakter. Man bliver udfordret, og man udfordrer hinanden, og man tør at sætte sig selv lidt på spil. Jeg tror nogle gange, at eleverne er lidt strategiske i undervisningen. Det her kan måske give plads til, at det behøver man ikke at være.

Samme mål som altid

Karakterer fylder ikke kun eleverne og deres forældre. Gode karakterer er også med til at lokke flere elever til skolen. Men den præmis vil Henrik Havnsgaard Christensen gerne ændre en smule på. For der er andre ting, der er vigtige for skolen, eleverne og personalet.
- På skolen bliver vi tit målt på karaktererne, og gang imellem kan man tage karaktererne og bare holde dem op og sige, at Kirkebakkeskolen er så og så god. Det skal vi nok sælge billetter på. Men det betyder også, at vi indimellem mister den der motivation til at lære og udvikle sig, fordi man har knoklet sig selv ihjel, da det kun handler om at få karakterer. Så kommer de ud af folkeskolen og har afleveret rigtig fine ting og fået fine karakterer. Men det er det næste videre skridt for det her menneske, der er det vigtige. Og den del bliver ikke altid målt eller får opmærksomheden. Og der håber jeg, at vi kan kigge lidt mere på den del med det her projekt, siger han.

Skolelederen og klasselæreren ved godt, at den endelige karakter er vigtig for eleverne, da den skal skaffe eleverne videre i systemet. Men det er ikke sikkert, at den nuværende metode er den helt rigtige.
- Som lærer og forældre vil man det bedste for sine elever og børn. Man vil rykke børnene og gøre dem til bedre mennesker. Men hvordan kommer vi derhen? Nu har vi gjort tingene på én bestemt måde i mange år og justeret karaktersystemet, så det kan passe med den internationale skala. Er det det rigtige, vi er i gang med? Vi er nødt til at kaste os ud i noget for at finde ud af, om det nuværende er den rigtige vej at gå. Tror jeg på, at det her forsøg kommer til at ændre det hele? Nej, det tror jeg ikke, men jeg tror på, at vi åbner nogle øjne for, at der er andre muligheder for at gøre nogle af tingene på – at der er noget andet end bare det her karakterræs, slutter Charlotte Vedstesen Hansen.

Karakterforsøget løber over skoleårene 23/24 og 24/25 og blev besluttet tilbage i 2021 af folkeskoleforligskredsen, der bestod af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservativ Folkeparti og Liberal Alliance.