Flere steder i Vejle Kommune (P-huse, kommunale bygninger, offentlige pladser mv.) fremgår det af skiltning, at der foretages tv-overvågning. Tv-overvågning er opsat for at kunne forebygge kriminalitet.

Vi anvender databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e (myndighedsudøvelse) og databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, når vi foretager tv-overvågning, samt Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning § 2a.

Vi opbevarer materialet fra tv-overvågning i 30 dage, hvorefter materialet slettes, medmindre der er nødvendigt for Vejle Kommune at opbevare optagelserne med det formål at håndterer en specifik tvist, f.eks. i forbindelse med at opklare en lovovertrædelse.

Optagelserne vil kun blive tilgået ved mistanke om kriminelle handlinger, overtrædelser af interne retningslinjer eller ved interne/eksterne revisioner.

Optagelserne kan blive videregivet til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, hvis dette sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2 eller hvis anden videregivelse er underlagt lovkrav.

Sidst opdateret: