Vejle Kommune har en række officielle Facebooksider. Her kan du stille spørgsmål, modtage servicemeddelelser, se begivenheder, deltage i aktuelle debatter med mere.

Kommunens officielle Facebookside finder du på www.facebook.com/vejlekommune

Derudover har vi en række andre kommunale Facebooksider - fx Spinderihallerne, VejleMuseerne, VejleBibliotekerne, Økolariet, Visitvejle, Vejle Musikteater og mange flere. 

Fælles for dem alle er, at der er plads til både forslag, ris og ros og debat, så længe du overholder sidernes retningslinjer. 

Følsomme personoplysninger på Facebook

Husk, at det du skriver på Facebooksiderne kan læses af alle, så undgå derfor at skrive følsomme personoplysninger.

Når du færdes på vores Facebooksider, registrerer Facebook din færden ved hjælp af cookies. Det betyder bl.a. at vi kan få statistik over vores besøgende ligesom Facebook bruger oplysningerne til at målrette indhold til dig.

Du kan læse mere om Facebooks cookiepolitik her: https://www.facebook.com/policies/cookies

og om Facebooks Datapolitik her:  https://business.facebook.com/privacy/explanation 

Vi behandler ikke personlige sager på Facebook

Har du brug for sagsbehandling, så kontakt os pr. tlf. eller på mail. Du kan finde vore kontaktoplysninger på www.vejle.dk/kontakt.

Vi svarer, så hurtigt vi kan

Vi tjekker Facebooksiderne på alle hverdage og svarer på alle indlæg, der lægger op til et svar fra os. Men du kan opleve, at der på grund af travlhed, sygdom, ferie, kurser m.m. kan være længere svartider.

For at sikre en god debat, beder vi dig overholde følgende færdselsregler:

  • Indlæggene skal holdes i en god tone. Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der indeholder chikane, mobning, nedladende kommentarer eller links til kommercielle sider eller politiske interesseorganisationer. Vi forbeholder os også ret til at slette vildledende opslag i forhold til officielle myndigheders anbefalinger, fx i krisesituationer
  • Vi laver ikke sagsbehandling via Facebook
  • Vi har pligt til at fjerne alle oplysninger af personlig karakter (jf. lovgivning om persondata og tavshedspligt), også hvis det er dig selv, der har lagt dine egne personlige oplysninger ud på vores væg.
  • Du kan IKKE sende os private beskeder via Facebook. Her henviser vi dig i stedet til at skrive til post@vejle.dk eller kontakte os pr. tlf. Se kontaktoplysninger her

Spørgsmål til vores Facebooksider

Hvis du har spørgsmål vedrørende vore Facebooksider, er du velkommen til at kontakte Julie Halkier Nilsson, Politik, Analyse og Kommunikation, jueni@vejle.dk. 

Sidst opdateret: