Søg om penge fra Vejle Kommunes Legatfond i 2023

Hvem kan søge legatet?

Du har mulighed for at få legatet, hvis du har haft bopæl i Vejle Kommune de seneste to år og har det svært økonomisk. Du kan derfor ikke få legatet, hvis du eller din ægtefælle har en høj indkomst eller en formue på over 20.000 kr.

Hvornår skal jeg søge?

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 1. november 2023. Ansøgninger. der modtages senere, vil ikke komme i betragtning.

Hvordan søger jeg?

Start med at udskrive ansøgningsskemaet herunder, eller hent et ved Borgerservice i Skolegade.
(du kan også kontakte os på 23 43 47 77 / hannw@vejle.dk og få et skema tilsendt).    

Når skemaet er udfyldt, skal det sendes til:
Vejle Kommune: Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Att. Hanne Winkelmann
Skolegade 1, 7100 Vejle 

Hvis du ønsker at sende det udfyldte ansøgningsskema elektronisk, skal du indscanne det, og sende det til kommunen fra www.borger.dk. Vælg postkassen ”Øvrige spørgsmål til Vejle Kommune”, og skriv at det drejer sig om Vejle Kommunes Legatfond, att.: Hanne Winkelmann, Økonomi- og  Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Vejledning

  • Er jeg sikker på at få legatet, hvis jeg opfylder betingelserne for at søge?

    Nej, det er desværre ikke alle ansøgere, som kan få legatet, da legatfonden har begrænsede midler at dele ud af.

    Fondens bestyrelse gennemgår ansøgningerne efter fristens udløb, og vurderer hvem der skal tilgodeses.

    Her lægges der særlig vægt på, om du har hjemmeboende børn under 18 år, og om du eller din ægtefælle har modtaget et legat fra Vejle Kommune inden for de seneste 2 år. 

  • Hvorfor skal jeg underskrive ansøgningen?

    Når du underskriver ansøgningsskemaet, giver du samtykke til, at Vejle Kommune må behandle din oplysninger til brug for vurdering af, om du er berettiget til at modtage legatet.

    Der kan blive tale om, at Vejle Kommune indhenter oplysninger om dine personlige og økonomiske forhold ved SKAT, internt i kommunen og i CPR-registeret.

    Det er nødvendigt for at kunne kontrollere de modtagne oplysninger. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

    Til sidst i ansøgningsskemaet kan du læse mere om kommunens behandling af dine personoplysninger og om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke.

  • Skal jeg oplyse, hvor jeg har hørt om Vejle Kommunes Legatfond?

    Det er ikke nødvendigt at oplyse, hvor du har hørt om legatfonden.

  • Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

    Det er kun ansøgere, som får tildelt legatet, der vil modtage et svar, men vi sender en kvittering til dig for modtagelse af din ansøgning.

    Vi sender kvitteringen til din e-boks. 

  • Hvordan får jeg pengene udbetalt?

    Hvis du får tildelt legatet, indsættes de 500 kr. som udgangspunkt på din Nem konto omkring den 1. december.

    Hvis du foretrækker en anden form for udbetaling, skal du oplyse kommunen om dette.

    Du er selv forpligtet til at indberette legatet som indtægt til f.eks. SKAT. 

  • Hvad er ”påtegning fra sagsbehandler”?

    Det er ikke nødvendigt med en påtegning fra en sagsbehandler for at søge legatet.

    Men hvis du har en sagsbehandler hos Vejle Kommune, kan han/hun bekræfte at oplysningerne er rigtige, ved at underskrive og stemple ansøgningen.

  • Får legatet indflydelse på mine ydelser?

    Er du heldig at modtage et legat, påvirker det ikke øvrige ydelser, du ellers modtager fra det offentlige. 

Sidst opdateret: