10.000 mennesker går hver dag på job i Vejle Kommune. De har ordet i en række fortællinger om deres hverdag og opgaver. Her møder du Torben, der er socialpædagog.
- Kan du godt skrue en skrue i væggen?
Torben Schiermer trækker på smilebåndet, når han fortæller om nogle af de spørgsmål, han har fået gennem tiden. For ja, selv om Torben mangler den ene arm, kan han det meste – både i sit hjem og på sin arbejdsplads akuttilbuddet Sukkertoppen, hvor han er socialpædagog. Det er lige fra at skrue skruer i væggen til at lægge sengetøj på eller lave mad.
- Det hele går nok, hvis du prøver at finde løsningerne og nogle tricks. Jeg tror også, at jeg på den måde kan være en inspiration for vores beboere. Hvis jeg kan gøre det eller det med én arm, kan de også – med to arme, som han siger.
Da Torben Schiermer var 17 år, kom han til skade i en voldsom trafikulykke og mistede højre arm. Hans liv gik i stå, lærepladsen som tømrer forsvandt – og han gik på den lokale kro og drak smerten på afstand.
- Ting tager tid. Og det tager tid at komme sig over sådan en ulykke. Det var grusomt. Men jeg har hele tiden været bevidst om, at min arm ikke skulle blive en identitet. Jeg er ikke handicappet. Jeg mangler en arm, slår han fast.
De så mig – ikke mine begrænsninger
Torben kom ind på en landbrugsskole og arbejdede i mange år i faget. Men efterhånden blev jobbet for hårdt fysisk, når han for eksempel skulle flytte grise.
Derfor tog han springet til et værested for sent udviklede unge og valgte efter nogle år at læse videre til pædagog. Siden 2009 har han arbejdet i Vejle Kommune, hvor han hver dag vejleder mennesker med psykiske diagnoser. På intet tidspunkt i sit liv har han været nervøs for, at den manglende arm skulle bringe ham ud på et sidespor i sin karriere.
- Jeg er meget åben, og jeg skrev også i min ansøgning, at jeg mangler en arm. Til jobsamtalen blev det slet ikke omtalt. De så mig og mine kvalifikationer – ikke begrænsninger, siger Torben, der som det eneste hjælpemiddel i sit arbejde har fået en computer med et særligt program. Det betyder, at han kan indtale sine notater i stedet for at skrive.
Vi hjælper hinanden
Han roser sine kolleger for at træde til, hvis der er noget, som åbenlyst er lettere at lave med to arme – imens kan Torben tage sig af andre opgaver.
- Vi hjælper hinanden, og så lykkes det hele altid.