Hvis du driver en virksomhed, der har med mad og madlavning at gøre gælder der særlige regler.

Har du en cafe, restaurant, pizzeria eller anden virksomhed med madlavning som formål?

Så er der et par ting, du skal vide om fedt og madrester i vandet, og om ventilation fra køkkenet og lokaler med servering.

  • Skal jeg installere en fedtudskiller?

    Ja, hvis du udleder fedt eller madolie til kloakken. 

    Beskidt vand fra køkkenvasken og opvaskemaskinen i en restaurant, pizzeria eller andet spisested kan få kloakken til at stoppe til pga. fedt og madrester. Derfor skal vandet løbe gennem en fedtudskiller, inden det ender i kloakken.

    Hent vores retningslinjer for fedtudskillere (PDF)

  • Hvor meget skal jeg gøre for at begrænse madlugten?

    • Du skal sørge for at døre og vinduer til køkkenet er lukket, så du begrænser madlugt i område omkring din virksomhed.
    • Du skal etablere tilstrækkelig ventilation fra køkkener og lokaler med servering.
    • Luften fra udsugningen skal enten føres op over ejendommens tag eller op i en højde, hvor luften fortyndes.

    Hent vores forskrift for restaurationer (PDF)

Sådan indretter du din virksomhed, så du undgår at forurene med olie og kemi

Du kan gøre risikoen for at forurene jord eller kloak meget mindre. Her er nogle enkle, praktiske råd og vejledninger, du kan bruge.

  • Hvordan skal jeg opbevare olie, kemikalier og farligt affald?

    Sørg for at tromler og dunke står på en egnet plads.

    • Pladsen skal have tæt bund. Det kan f.eks. være støbt beton eller en jernplade.
    • Pladsen skal have en opkant. Så kan spild og lækage ikke sive væk fra pladsen.
    • Pladsen skal være overdækket og afskærmet for regn og sne.

    Hent vores retningslinjer for at opbevare olie og kemikalier (PDF)

  • Hvordan skal jeg indrette en vaskeplads eller tankplads?

    Du skal sørge for at pladsen er egnet til det, hvis du vil tanke biler og andre køretøjer.

    På en vaskeplads er vandet ofte forurenet, så det må ikke komme direkte i kloakken.

    • Pladser til at vaske eller tanke skal have en tæt belægning f.eks. støbt beton.
    • Afløb fra pladsen skal ledes til en olieudskiller og sandfang.
    • Olieudskiller og sandfang skal have den korrekte størrelse.

    Hent vores retningslinjer for tankpladser og vaskepladser (PDF)

  • Hvad skal jeg huske, hvis jeg har en olieudskiller?

    En olieudskiller kan tilbageholde olie fra vaskevand eller spildevand.

    Sørg for at din olieudskiller har den rigtige størrelse til mængden af vand og olie.

    Læs mere om olieudskillere her.

Sidst opdateret: