Landzone er de områder der ikke ligger i byzone eller i sommerhusområde

Byggeri i landzone

Bor du i landzone og vil bygge, skal du ud over en byggetilladelse, også have en landzonetilladelse. Det gælder for alle bygninger og arealer i landzone.

Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at forhindre ukontrolleret og spredt bebyggelse og anlæg i det åbne land samt bevare værdifulde landskaber og naturen. Bebyggelse er ikke kun bygninger og mure, men også andre faste konstruktioner og anlæg.

Læs mere om landzonebestemmelserne på hjemmeside, hvor du blandt andet kan finde "Vejledning om landzoneadministration Planlovens §§34-38" fra 2018. 

Landzonetilladelse kræves til

  • Udstykning
  • Byggeri
  • Ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer.

En landzonetilladelse må ikke udnyttes før klagefristens udløb, hvilket er 4 uger fra den dato, hvor tilladelse er offentliggjort. En landzonetilladelse må kun udnyttes, såfremt der ikke er indkommet klager.

Sagsbehandlingstider

Sagsbehandlingstid på landzonetilladelse er ca. 3 måneder for ukompliceret sager og op til 4-5 måneder for kompliceret sager. Sagsbehandlingstiden beregnes fra det tidspunkt, du modtager besked om, at dit projekt er klar til sagsbehandling.

 

Ansøgning

For at søge om landzonetilladelse skal du udfylde ansøgningsskemaet og indsende det til byggesag@vejle.dk sammen med bilag.

Ansøgningen skal indeholde

  • Beliggenhedsplan med angivelse af afstand til eksisterende bygninger og skel
  • Facade- og snittegninger med angivelse af bygningens ydre mål
  • Adresse og matrikelnummer.

Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af hvilke ændringer der skal ske på din ejendom samt materialevalg.

Hvis der nedrives bygninger i forbindelse med projektet skal de markeres på beliggenhedsplanen med angivelse af areal og anvendelse

Anmeldelse af ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger

Ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger til erhverv eller bolig i henhold til planloven §37/38 skal anmeldes på nedenstående

Skemaet skal sendes til landzone@vejle.dk

Du skal modtage et svar fra Vejle Kommune inden 14 dage. Hvis du ikke har modtaget et svar eller er blevet bedt om supplerende materiale inden 14 dage har du ret til at tage bygningen i brug til den anmeldte anvendelse. Du skal dog være opmærksom på, at den ændrede anvendelse kan kræve byggetilladelse.

Sidst opdateret: