Engang drømte Lena Machula om at bo i Sverige eller Holland. Da krigen i Ukraine brød ud, flygtede hun til Danmark og endte i Vejle. Her håber hun at skulle bo resten af sit liv.
De første gange, Lena Machula cyklede ud til stranden og oplevede solopgangen eksplodere i lys over Vejle fjord, stod hun helt stille. Hun har svært ved at finde ord for den følelse, der strømmede igennem hende, og hun ler, da hun finder frem til de ord, der bedst beskriver oplevelsen.
- Jeg havde det, som om jeg var i himlen. Det gør virkelig noget godt for mig, siger Lena, som har gjort det til en fast rutine i sin hverdag at cykle ud til stranden og opleve solopgangen året rundt. Når hun er tilbage i lejligheden midt i Vejle, nusser hun lidt om sin hund, mopsen Bacon, og gør sig klar til at komme på job. Hun nyder det liv og den by, hun for bare to år siden aldrig havde hørt om.
Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022. Lena boede i en lejlighed på niende sal i Kiev. Hun havde job i it-branchen – og så drømte hun om at flytte ud til havet ved byen Odessa engang i fremtiden.
Den dag var hun på vej til Stockholm for at besøge en ven, og midt i check-in i lufthavnen måtte hun indse, at hun var nødt til at vende om.
- Da jeg kom ud af lufthavnen, fik jeg fat i en taxi, hvor chaufføren var meget stresset og derfor kørte usikkert. Han kørte mig hen til min søster, og på vejen derhen gik det op for mig, at krigen var virkelig. Der var eksplosioner på himlen og højhuse, som stod og rystede. Det var meget skræmmende, fortæller Lena og bliver stille et øjeblik.
Vejle var min eneste mulighed
Sammen med søsteren rejste Lena til det vestlige Ukraine. Her boede hun i 14 dage i et hus overfyldt med mennesker, der også var flygtet fra Kiev. Situationen var uholdbar, og Lena vidste, at hun ikke kunne blive dér ret længe. En dag fik hun kontakt med en gammel bekendt, som for flere år siden var rejst til Danmark – nærmere bestemt Vejle. For Lena var byen en undseelig prik på verdenskortet; et sted, hun aldrig havde hørt om.
- Jeg overvejede ikke ret længe, hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle bare et sted hen, hvor jeg kunne være tryg. Vejle var min eneste mulighed, siger Lena, der tog af sted og flyttede ind i et værelse i vennens lejlighed. Efter et halvt år fik hun sit eget sted at bo, og for første gang i lang tid kunne hun sænke skuldrene. Hun fik også sit første job, og hun oplevede, hvordan hun fik hjælp fra lokalsamfundet til at komme på plads i sit nye liv.
- Jeg fik leveret møbler, service og selv en støvsuger til min lejlighed. Det var helt fantastisk. Jeg sagde til mine forældre: ’Se, hvordan mennesker hjælper andre mennesker.’
Lena havde hørt, at danskerne skulle være lukkede og svære at komme i kontakt med. Men sådan har hun ikke oplevet sit nye folk. Hun har mødt åbne og snaksalige mennesker ved forskellige arrangementer for ukrainere på den café, hvor hun tilbragte mange eftermiddage det første år i Vejle.
Har fået kæreste og kørekort
- Jeg har mødt mennesker, der har gjort alt for, at jeg skulle føle mig velkommen. Nogle af dem er blevet til venner. Og selv om jeg ikke taler dansk endnu, er der stor vilje til at kommunikere på engelsk.
I efteråret 2022 mødte Lena sin danske kæreste, Kim. Hun har også fået nyt, fast job i energibranchen og i gang med at tage kørekort. Og så drømmer hun om at købe et hus og lægge brikkerne til sit fremtidsliv i Vejle.
- Engang drømte jeg om at bo i Schweiz eller Holland. Jeg kendte ikke noget til Danmark. Nu er det min opgave at give tilbage – ved at arbejde, betale skat og lære sproget. Det er det bedste sted, jeg kunne drømme om.