Da Sofia Rodrigues og Luis Neves forlod deres hjemland i 2013, var det for at teste livet i Danmark – særligt i Vejle, hvor de slog sig ned på grund af Luis’ job. Tid til familien, roen og naturen tæt på har for længst slået fast, at deres danske eventyr er for livet.
Store kasser med legoklodser står opmarcheret under vinduerne i stuen.
- Den der, befaler to-årige Lucas og peger på en kasse med yndlingsklodserne. Den lille bryder straks ud i et smil, da hans far, Luis Neves, hælder klodserne ud på gulvet.
Det er en helt almindelig hverdagseftermiddag hjemme hos familien Neves i landsbyen Bredsten 10 kilometer vest for Vejle. Udover Luis og Lucas består familien af mor Sofia Rodrigues og storebror Daniel på fem år.
Luis og Sofia har været på arbejde og børnene i institution, men nu er klokken ikke meget mere end 16 – og der er stadig timer nok i dagen til at lege med legoklodser, læse bøger eller hygge i den store flydersofa.
- Vi er meget begejstrede for den danske work/life-balance. Sådan er det ikke i Portugal, hvor de fleste har lange dage. Derfor ser man ikke sine børn så meget, som vi har mulighed for. Her har vi tid til at nyde livet mere, siger Sofia og bliver et øjeblik forstyrret af Lucas, der med et gavtyveglimt i øjnene vifter med de to bananer, han selv har snuppet i køleskabet:
- Også én til mano, siger han, mens hans mor forklarer, at ’mano’ betyder ’bror’ på portugisisk.
Havde ikke noget at miste
Hverken Luis eller Sofia havde nogensinde sat deres fødder på dansk jord – endsige tænkt på muligheden, da Luis’ opmærksomhed pegede i retning af Billund i 2013. Fra en kollega havde han hørt, at LEGO søgte medarbejdere med hans profil, og spontant besluttede han sig for at sende en ansøgning til legetøjsgiganten på den jyske hede.
Ansøgningen førte til en fysisk samtale i Billund, og her oplevede Luis sne for første gang.
- Der var helt hvidt over det hele. Og minus 15 grader. Den slags vejr har jeg desværre ikke set siden, siger han med et bredt grin.
Luis fløj tilbage til Portugal igen, og kort tid efter kom beskeden: ’Jobbet er dit’. Nu blev tanken om et liv i Danmark pludselig meget konkret.
- Vi havde mange fælles overvejelser. Men overordnet var vi meget enige om, det skulle prøves. Vi havde ikke noget at miste, selv om det naturligvis ville blive et savn at bo langt fra vores familier, fortæller Sofia, som arbejdede i et it-firma i hjemlandet og sagde sit job op for at flytte med sin mand til Danmark.
En hyggelig by med en smuk gågade
Luis og Sofia flyttede ind i en lejlighed i Vejle centrum, mens de tog de første spæde skridt ind i deres nye tilværelse. Luis’ kolleger havde anbefalet dem at bo i Vejle frem for i Billund, og det valg fortryder de ikke:
- Vejle er en hyggelig by med en smuk gågade og mange aktiviteter. Den er også tæt på forbindelserne til både Kolding, Aarhus og Fredericia. Og så er der et godt miljø for expats, hvor man netværker på kryds og tværs. Det er helt perfekt, siger Sofia, der dog blev lidt overrasket over, at det ikke var så nemt at finde et job, som hun havde regnet med.
Hun tog kurser i dansk og var i forskellige jobpraktikker, mens hun søgte et fast job. Hun blev ansat i organisationen Work-Live-Stay – et job, hun blev rigtig glad for og som førte til hendes næste job i Region Syddanmarks it-afdeling. Her foregår alt på dansk.
- Du finder nok ikke en organisation, som er så dansk som regionen. Men det går rigtig fint, og er der noget, jeg ikke forstår, så spørger jeg bare. Jeg trives virkelig i jobbet, siger hun med et smil.
Ville bo vest for Vejle
I 2017 kom Daniel til verden, og den lille drengs ankomst fik Luis og Sofia til at overveje deres boligform. De drømte om et hus med have og gerne på en lukket vej uden trafik. Med kortet over Vejle i hænderne indkredsede de, hvor de kunne tænke sig at slå sig ned og blive husejere.
- Vi vidste fra begyndelsen, at vi ville bo vest for Vejle. På den måde kan vi undgå de store trafikerede veje, når vi skal til og fra arbejde. Vi valgte Bredsten, fordi der både er skole til niende klassetrin, børnehave, sportshal og et supermarked, fortæller Luis, mens Sofia nikker og hjælper Daniel med at åbne en lille bøtte yoghurt.
- Det er så trygt herude. Vi kender alle forældrene fra børnehaven, og det er nemt og hurtigt at køre børnene hen til kammerater for at lege. Vi synes, vi er blevet modtaget meget åbent af alle, uddyber Sofia og tilføjer, at kammeraternes forældre er gode til at hjælpe med at hente Lucas og Daniel, hvis det en dag kniber med at nå det for hende og Luis.
- Det er virkelig dejligt, når vi ikke har vores familie tæt på.
Min mor forstår os
Sofia og Luis har aldrig tvivlet på deres beslutning om at flytte til Vejle; også selv om afstanden til bedsteforældrene og Luis’ og Sofias søskende i Portugal er stor. De råder bod på afsavnet ved at tage på besøg i hjemlandet i jule- og sommerferier, og sommetider kommer familien også hjem til dem i Bredsten.
- Da min mor besøgte os første gang, sagde hun, at hun godt kunne forstå, hvorfor vi vil bo her. Hun bemærkede, at der er meget mindre trafik og stress, og hun sagde: Hvorfor kan Portugal ikke være sådan?, fortæller Sofia, der engang havde en tanke om at flytte tilbage, når hun og Luis skulle på pension. Men sådan tænker de ikke længere. Sofia sender et kærligt blik i retning af sine to drenge og siger:
- Til den tid har vi måske fået børnebørn i Danmark. Så ville det ikke give mening at flytte tilbage. Jeg tror, vi bliver her, hvor vi er lykkelige og er faldet så godt til.