Alle godkendte folkeoplysende foreninger i Vejle Kommune kan søge om lokaletilskud til vedligehold af egne og lejede lokaler.

Sådan søger I tilskud til vedligeholdelse af lokaler:

  • Udfyld ansøgningsskemaet via Fritidsportalen
  • Angiv oplysninger om vedligeholdelsen
  • Vedhæft indhentet tilbud

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvornår skal vi søge?

    I kan søge løbende.

    Ansøgninger under 15.000 kr. behandler vi i forvaltningen løbende.

    Ansøgninger over 15.000 kr. behandler Folkeoplysningsudvalget 6 gange årligt.

    Frister for ansøgninger over 15.000 kr. i 2024:

    • Frist 8.februar (møde 29. februar)
    • Frist 4. april (møde 25. april)
    • Frist 30. maj (møde 20. juni)
    • Frist 1. august (møde 22. august)
    • Frist 18. september (møde 10. oktober)
    • Frist 20. november (møde 11. december)

    Ansøgningerne skal vedrøre indeværende år. Det vil sige, at udgiften til vedligehold skal afholdes i samme år, som I ansøger. 

  • Hvem kan søge?

    Alle godkendte folkeoplysende foreninger med egne eller lejede lokaler, hvor vedligehold afholdes af foreningen, kan søge om tilskud til vedligehold af lokaler.

  • Hvad kan vi søge til?

    I kan søge tilskud til almindelig vedligehold af lokaler. Det kan bl.a. være:

    • Reparationer og vedligehold af bygning/lokale
    • Skorstensfejning
    • Materialeindkøb til vedligehold
    • Renovering af kloakrør (indendørs)
    • Reparation og vedligeholdelse af radiatorer, el og vandrør
  • Hvad kan vi ikke søge til?

    • Nyanskaffelser - medmindre det kan dokumenteres, at en reparation er dyrere
    • Frivillig arbejdskraft til vedligeholdelse
    • Udendørs arealer og faciliteter herunder el, opkridtning, græsslåning mv.
    • Haveredskaber
    • Kontorartikler og computere
    • Inventar, møbler, rekvisitter og udstyr
    • Snerydning
    • Træfældning
    • Vedligeholdelse af tilkørselsvej og p-plads
    • Udgifter til tilsyn med udendørsanlæg
    • Røgalarmer
    • Gebyr ved for sen indbetaling
  • Hvor meget kan vi få i tilskud??

    Tilskuddets størrelse vil bero på en konkret vurdering - bl.a. med udgangspunkt i foreningens økonomi, mulighed for egenfinansiering og tidligere bevilget tilskud til vedligehold.

    Som udgangspunkt vil tilskuddet være 75 % af udgiften.

    Til energiforbedringer ydes som udgangspunkt et tilskud på 100 %.

  • Hvordan får vi udbetalt tilskuddet?

    Tilskuddet udbetales til foreningens NemKonto via CVR-nummer.

  • Hvad skal vi indsende som dokumentation?

    • Faktura/kvittering
    • Kontoudsnit/betalingsoversigt

    Det er vigtigt, at I indsender begge dele.

    Der skal stå, hvad udgiften er til - til hvilket formål og dokumentation, hvor betalingen fremgår.

Sidst opdateret: