Har du en idé til et arrangement eller et nyskabende kultur-initiativ, så kan du søge støtte fra vores kulturpulje.

Kulturpuljens formål

Med kulturpuljen ønsker vi at understøtte et mangfoldigt og stærkt kultur- og idrætsliv i hele Vejle Kommune. 

Du kan søge, hvis du gerne vil lave et arrangement, der er åbent for alle. Kulturpuljen støtter nye arrangementer, udvikling af eksisterende aktiviteter, særlige markeringer eller nye samarbejder.  

Kulturpuljen giver tilskud til arrangementer inden for musik, film, teater, kunst, idræt og kultur.

Sådan søger du Kulturpuljen:

Søger du 10.000 kr. eller derunder, kan du søge løbende. Søger du over 10.000 kr. er der frist 4 gange om året: 1. marts, 1. maj, 1. september og 1. december.
Vi skal altid kunne nå at behandle din ansøgning, inden arrangementet finder sted. Ansøgninger over 10.000 kr. skal behandles af Kultur- og Idrætsudvalget, vær derfor opmærksom på datoerne under punktet længere nede "Hvornår skal vi søge". 

Du søger digitalt via linket herunder. 

Retningslinjer for kulturpuljen

  • Hvem kan søge Kulturpuljen?

    Både foreninger, enkeltpersoner, selvorganiserede grupper og virksomheder kan søge Kulturpuljen.

    Kulturpuljen er med til at understøtte et mangfoldigt og stærkt kultur- og idrætsliv i hele Vejle Kommune for alle borgere og understøtter desuden vores Kultur-, idræts- og fritidspolitik "Det bedste sted at leve"

  • Hvornår skal vi søge?

    For ansøgninger på 10.000 kr. og derunder kan du søge løbende. Disse ansøgninger behandler vi administrativt. 

    For ansøgninger over 10.000 kr. er der 4 ansøgningsfrister om året.

    • 1. marts – behandles i april
    • 1. maj – behandles i juni
    • 1. september – behandles i oktober
    • 1. december – behandles i januar

    Kultur og Idrætsudvalget behandler alle ansøgninger over 10.000 kr. 

    Gælder alle ansøgninger:
    Husk at vi skal have ansøgningen og kunne nå at behandle den inden arrangementet finder sted.

  • Hvad kan vi søge til?

    I kan søge til

    • kulturarrangementer og aktiviteter inden for blandt andet musik, teater, film og idrætsområdet.
    • nye arrangementer
    • udvikling af eksisterende aktiviteter
    • særlige markeringer
    • nye samarbejder
    • annoncering og markedsføring
    • honorar til f.eks. musikere
    • leje af udstyr

    Arrangementerne skal være offentlige tilgængelige og annonceres lokalt.

  • Hvad kan vi ikke søge til?

    • I kan ikke søge til arrangementer, som har fundet sted. Vi skal nå at behandle ansøgning inden arrangementer løber af stablen.
    • Kommercielle aktiviteter
    • Aktiviteter og events, hvis de foregår uden for Vejle Kommune
    • Byfester og lignende
    • Arrangementer, der i udgangspunktet arrangeres af andre kommunale forvaltninger.
    • Drift af foreninger eller organisationer ( nyanskaffelser eller vedligeholdelse af bygninger og materiel) 
    • Transport og forplejning 
    • Gavekort og præmier
  • 2 måder at få støtte på: Tilskud eller underskudsgaranti

    To måder at få støtte på:

    I kan enten få et tilskud eller en underskudsgaranti.

    Vi vurderer ud fra jeres ansøgning om I kan få tilskud eller en underskudsgaranti.  

    Hvornår anvender vi underskudsgarantien?

    Der gør vi, når I har arrangementer med indtægter f.eks. i form af entré til koncerter, festivaller, salg af forplejning og lignende. 

    Eksempler:

    Du har fået bevilget en underskudsgaranti på 5.000 kr.

    • Hvis dit arrangement giver et underskud på 10.000 kr., får du kun udbetalt de 5.000 kr., du har fået bevilget.
    • Hvis dit arrangement giver et underskud på 1.000 kr., vil du få udbetalt 1.000 kr.
    • Hvis dit arrangement giver overskud, får du ikke udbetalt noget. 
  • Principper for tildeling

    Vi vurderer ansøgninger til kulturpuljen ud fra følgende principper

    Kulturpuljen støtter:

    • kulturarrangementer, events og idræt
    • nye arrangementer
    • udvikling af eksisterende aktiviteter
    • særlige markeringer
    • nye samarbejder

    Når Kulturpuljen har støttet den samme aktivitet tre gange indgås dialog med aktøren om hvordan aktiviteten kan fortsætte med lavere tilskud

    Foreninger og kulturaktører kan ikke ansøge til egen løn. For kunstnere kan der støttes efter gældende tarif.

    Medfinansiering og egenkapital i foreningen indgår som en del af vurderingen af ansøgningen

    Kultur- og Idrætsudvalget kan vælge at prioritere et særligt årligt tema

    Bøger kan maksimalt modtage 9.000 kr., og projektet skal være lokalt forankret

    Film skal være lokal forankret og have en markedsføringsplan samt gerne lokale events, eksempelvis premiere. Kvalitet kan vurderes.

    Øvrige principper: Ansøgningsfrist skal overholdes, der kan ikke søges andre kommunale puljer, puljen støtter aktiviteten (det vil sige, at en aktivitet kan foregå i en kirke, men ikke have karakter af forkyndelse)

     

     

     

Sidst opdateret: