Har du spørgsmål eller brug for hjælp og vejledning til at finde en aktivitet, der passer til dig, så er vi klar til at hjælpe dig.

Henrik Michael Kragh Parasportskonsulent
Send e-mail mobil 60 57 10 86

Mange muligheder for parasport

Har du eller dit barn et fysisk eller psykisk handicap, så er der stadig mange muligheder for at dyrke sport og idræt og være en del af fællesskabet med de andre på holdet. Er du usikker på, hvad du skal gå til eller synes du ikke du kan finde en aktivitet, der passer til dig, så hjælper vi dig meget gerne. 

I Vejle Kommune har vi en masse foreninger, der tilbyder hold og aktiviteter til flere forskellige typer af handicap. 

Hold til børn og unge

Der er særlige hold til psykisk sårbare unge, børn med autisme, hørenedsættelse, udviklingshandicap, bevægelseshandicap eller svagtseende og blinde.

Hold til voksne

Til voksne er der også et bredt udvalg af aktiviteter, uanset om du er psykisk sårbar, veteran, fysisk handicappet, har parkinson, en neurologisk lidelse eller du søger en aktivitet i et alkoholfrit miljø.

Vær med i fællesskabet

Holdene er åbne for alle og er tilpasset for at sikre, at alle kan deltage aktivt og sikkert. De specialiserede aktiviteter gør handicapidræt og parasport til en fantastisk måde at holde sig fysisk aktiv på og opbygge et støttende fællesskab med ligesindede. Du kan både være med til badminton, bowling, e-sport, el-hockey, cykling, mountainbike, gymnastik, gåture, håndbold, kajak, fodbold, løb og orientering eller dans, padel, billedkunst, svømning, gå-fodbold, bordtennis, brætspil, dart, fællesskaber for mænd og bueskydning. 

Sidst opdateret: