Vær med til at nedbringe ulykker ved jeres virksomhed.

Hvordan får min virksomhed en trafiksikkerhedspolitik?

Én ud af tre dødsulykker i arbejdstiden sker i trafikken, og ifølge Rådet for Sikker Trafik kommer 1500 medarbejdere hvert år til skade i trafikken. Det tal kan I som virksomhed være med til at nedbringe. Nemlig ved at udarbejde en trafiksikkerhedspolitik. 

Den kan fx indeholde retningslinjer for kørsel i firmabiler, køreundervisning til medarbejdere og meget andet. 

Hvordan har andre virksomheder gjort - og virker det?

Rådet for Sikker Trafik har udarbejdet et caseregister over de virksomheder, der har lavet en trafiksikkerhedspolitik. Her kan du læse, hvad det konkret har betydet for de enkelte virksomheder at gøre en indsats.

Vejle-virksomheden Arla beretter eksempelvis om en reducering af ulykker på 46 % på to år, en besparelse på skadesomkostninger på 25 % og andre ændringer, tilblivelsen af en trafiksikkerhedspolitik har medført.

Sidst opdateret: