You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

Din læge eller læge på sygehus kan henvise til den kommunale sygepleje i Vejle Kommune. Som borger i Vejle Kommune modtager du som udgangspunkt din sygepleje i en af kommunens sygeplejeklinikker.

Du kan blive henvist til Den kommunale Sygepleje, hvis du har behov for pleje og behandling ved akut eller kronisk sygdom, eller hvis du har et vanskeligt sygdomsforløb. 

Den Kommunale Sygepleje i Vejle Kommune arbejder rehabiliterende. Det betyder, at vi sammen med dig vil have fokus på, at du:

  • Modtager omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at du løbende kommer til at kunne klare dig bedre og mere selv
  • Vil opleve, at vi inddrager dig aktivt og beder dig om at deltage i de dele af opgaven, som vi sammen finder ud af, du kan

Den Kommunale Sygepleje yder hjælp, indtil du bliver helt eller delvist i stand til at klare dig selv. Vi vil i samarbejde med dig løbende vurdere dit behov for sygepleje.

Om Vejle Kommunes sygeplejeklinikker

I Vejle Kommune har vi lige nu 13 sygeplejeklinikker.

Sygeplejeklinikkerne giver dig kontinuitet og fleksibilitet, og der er flere fordele ved at modtage sygepleje i en sygeplejeklinik frem for i dit hjem:

  • Du vil oftest modtage din sygepleje fra den samme medarbejder
  • Du aftaler din næste tid med sygeplejersken under dit besøg
  • Du skal ikke vente på, at sygeplejerske kommer hjem til dig, og du får derfor større frihed til at planlægge din hverdag
  • Du bliver behandlet i professionelle omgivelser med højt hygiejnisk niveau
  • Du undgår at skulle have opsat hjælpemidler i dit hjem, som ellers kan være nødvendige for, at du kan modtage din sygepleje

Dosering af medicin

Hvis din praktiserende læge vurderer, at du har behov for hjælp til ophældning af medicin, vil Den Kommunale Sygepleje vurdere:

  • om dosering af din medicin kan varetages af apoteket som dosispakket medicin
  • om du eller en pårørende kan oplæres i at dosere din medicin
  • om du kan få medicinen doseret i en sygeplejeklinik

Dosispakket medicin

Dosering af din medicin varetages som udgangspunkt af apoteket som dosispakket medicin. Hvis din behandlingsansvarlige læge vurdere at du kan overgå til dosispakket medicin vil du jf. Den kommunale sygeplejes serviceniveau overgå til dospakket medicin på baggrund af en samlet faglig vurdering.

Fordele ved dosispakket medicin:

  • Det er hygiejnisk
  • Der er minimal risiko for, at du kan tage medicinen forkert
  • Du kan nemt tjekke, om du har husket at tage din medicin
  • Du betaler kun for den medicin, du skal bruge

Der vil være et mindre gebyr for at få dosispakket medicin foruden prisen for selve medicinen. Gebyret er omfattet af tilskudsreglerne og opkræves af det apotek, som leverer medicinen.

Læs mere om dosispakket medicin

Spørgsmål?

Kontakt Velfærd, Senior, tlf. 76 81 00 00

Hjemmesygeplejen

Er du borger og modtager visiteret hjemmepleje eller er du pårørende, så benyt venligst det telefonnummer, du har fået udleveret af dit hjemmeplejedistrikt.

Du skal have en henvisning fra din egen læge, en speciallæge eller sygehuset for at få hjemmesygepleje.

 

Sidst opdateret: