Alle kan udvikle sig. Derfor arbejder vi mod, at du kommer dig og får et godt liv. Det gør vi ved træne og støtte dig i at få et så selvstændigt liv som muligt.
Det sker bl.a. gennem samtaler, hvor du får mulighed for at opdage nye sider hos dig selv og nye måder at handle og leve dit liv på. Vi vægter at udvikle de sociale kompetencer, så du kan være sammen med andre. Vi benytter en bred vifte af socialpsykiatriske behandlingsmetoder og tager udgangspunkt i, hvad der virker for dig.
Alle har egne dagsrytmer og aktiviteter. Nogen går i skole eller er på arbejde. Andre laver daglige opgaver som indkøb, mad og rengøring. Der arrangeres også ture til sport og oplevelser. Om aftenen er der ofte hygge og samvær, f.eks. med film eller fællesspisning. Du kan blive visiteret til beskæftigelsestilbud og få hjælp til praktik og skole.
Du kan også blive tilmeldt en kostordning. Vi lægger op til, at alle, der bor i Ved Sønderåen deltager i indkøb, madlavning, borddækning og oprydning. Der er fælles frokost. Morgenmad og aftensmad sørger du selv for, men der er personale til stede. Op til weekender og helligdage handler vi ind, så der er mad i køleskabet, du kan tilberede efter behov.
Om sommeren, når vejret tillader det, tændes grillen, og alle har mulighed for at deltage.