Få redskaber til en god hverdag, selv om du har angst eller depression. På LÆR AT TACKLE-kurset får du mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre, der har det ligesom dig.

Lær at tackle symptomer og udfordringer

Kan du sige ja til noget af følgende?

  • Du har et stykke tid følt dig angst eller deprimeret
  • Dine symptomerne forstyrrer din hverdag
  • Der er ting du ikke gør pga. angst eller depression
  • Du har lyst til at lære, hvordan du kontrollerer dine symptomer – og får det bedre.

Så er kurset LÆR AT TACKLE angst og depression måske noget for dig. 

 

Mere overskud og en bedre hverdag

LÆR AT TACKLE angst og depression er et kursus for dig over, der har symptomer på angst og/eller depression.
Symptomerne kan fx være nedtrykthed, træthed, ængstelse, nervøsitet, anspændthed eller søvnproblemer.

På kurset får du konkrete redskaber til at håndtere dine udfordringer, så du får mere ro, større overskud og en bedre hverdag.

Du vil også opleve, at du får mere selvtillid og styrke til at klare det, der er svært.

Sådan foregår det

  • Kurset er gratis og varer syv uger. Holdet mødes 2,5 time én gang om ugen.
  • Der er plads til 12 personer på holdet.
  • Der er to instruktører som selv har angst og depression inde på livet. Begge har taget en instruktøruddannelse gennem komiteen for Sundhedsoplysning.
  • Du kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med det.


Emner på kurset

  • Håndtering af vanskelige følelser; fx frustration og tristhed
  • Håndtering af træthed, stress og uro
  • At sætte sig mål – og nå dem
  • Fysisk aktivitet og humør
  • Forebyggelse af tilbagefald
  • Bedre kommunikation
  • At træffe beslutninger
  • At løse problemer
  • Tanketeknikker
  • Afspænding
  • Bedre søvn

 

Kursusdatoer i 2024:

  • 7. november

  • 14. november

  • 21. november

  • 28. november

  • 5. november

  • 12. december

  • 19. december

Sted: Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, Indgang A, 1. sal, 7100 Vejle

Tid:
Kl. 10.30 til 13.00

 

Tilmelding

Tilmeld dig forløbet ved at bruge formularen herunder.

Bemærk: Vi har desværre haft tekniske problemer med vores kontaktformular, så har du brugt den og ikke fået svar, beder vi dig kontakte Stine Bisp på tlf. 21 84 83 51. Vi beklager meget!

Se og hør andre fortælle om deres erfaringer og hvad de har fået ud af at deltage på et Lær at tackle kursus i videoen herunder. 

Se og hør andre fortælle om deres erfaringer med at deltage på et Lær at tackle kursus
Sidst opdateret: