Strandområdet ved Ulbækhus er omkranset af skræntskove og fjord. Arealet er tilgængeligt for alle, og der er opført et handicaptoilet. Her finder du også en flydebro, borde og bænke samt bålsteder og vandpost. Stranden er ikke velegnet til badning.

Fra det grønne areal ved Ulbækhus har du en fin udsigt over Vejle Fjord.
Fra det grønne areal ved Ulbækhus har du en fin udsigt over Vejle Fjord.
Stranden ved Ulbækhus er ikke badevenlig.
Stranden ved Ulbækhus er ikke badevenlig.

Strandarealet ved Ulbækhus er åbent for alle. Det er ikke velegnet som badestrand, men her kan du komme tæt på fjorden og de smukke bøgeskove. Der er anlagt en flydebro med mulighed for landgang fra mindre joller, robåde, kanoer og kajakker. Du finder også en vandpost, to bålsteder, bord-bænkesæt og et hcp toilet, der kan anvendes af alle.

På skrænterne langs Vejle fjord rejser bøgeskoven sig som ingen andre steder i Østdanmark. Flere steder vokser træerne helt ned til strandkanten, hvor du får du flotte udsigter over fjorden.

Fra P-pladsen ved Ulbækhus finder du en 2 km afmærket fodtur, der går neden om stranden til Assendrups bådeplads. Herfra fortsætter du gennem skoven ovenom Ulbækhus og ad dæmningen på tværs af Ulbæk. Du passerer det offentlige strandareal ved bækkens udløb i fjorden og herfra er det retur til P­-pladsen.

Skræntskovene langs den nordlige side af Vejle Fjord er domineret af bøgeskov på kalkholdig og muldrig bund med elle- og askesumpe langs vandløb, søer og væld. En fantastisk rigdom på levesteder for mange sjældne og fredede dyr og planter. Her findes visse steder majgøgeurt, tætblomstret hullæbe, rederod og hjertegræs. Sjældne sommerfugle som rødlig perlemorssommerfugl og okkergul pletvinge, guldhale er også set i området.

Skræntskovene er udpeget som Natura 2000 område, og Danmark er hermed forpligtet til at beskytte og pleje den særligt værdigfulde natur i området.

Handicaptoilettet ved Ulbækhus er støttet med midler fra Friluftsrådet.
Handicaptoilettet ved Ulbækhus er støttet med midler fra Friluftsrådet.
Sidst opdateret: