Har du mistanke om snyd med offentlige ydelser, proforma flytninger eller sort arbejde? Så kan du henvende dig til kommunens kontrolgruppe

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg anmelder socialt bedrageri?

Du kan være med til at begrænse socialt bedrageri ved at videregive oplysningerne til kommunen.

Socialt bedrageri er strafbart og behandles af politi og domstole.

Men du skal være ret sikker i din sag, da en uberettiget anmeldelse er en ubehagelig oplevelse for den, det går ud over. Og hvis du med vilje afgiver forkerte oplysninger om strafbare forhold, risikerer du at blive politianmeldt.

Kan jeg være anonym?

Vi accepterer og behandler både navngivne og anonyme anmeldelser. Hvis du opgiver dit navn, må du forvente, at det bliver videregivet til den anmeldte person.

Bemærk, at Vejle Kommune er dataansvarlig for de data, vi har modtaget om dig, og vi følger reglerne i Databeskyttelsesloven og Databeskyttelsesforordningen. Læs mere om reglerne, dine rettigheder, dine klagemuligheder mm. her.

Uanset om anmeldelsen er anonym eller navngiven tager Kontrolgruppen alle henvendelser alvorligt og undersøger samtlige grundigt.

En anmeldelse vil indgå som en akt i en borgersag. Anmeldelsen vil være omfattet af den anmeldte persons ret til aktindsigt.

Hvordan anmelder jeg socialt bedrageri?

Der er ingen krav til hvordan en anmeldelse skal se ud, men jo flere oplysninger der gives til kommunen, jo flere muligheder er der for at undersøge forholdene som f.eks.:

  • Hvad er det konkret, du har mistanke om.
  • Det fulde navn og adresse på den person, der anmeldes.
  • Er det formodet snyd i forhold til adressen, er det vigtigt, at du i anmeldelsen oplyser, hvis du kender navnet på den person/kæreste, som måske ikke er tilmeldt korrekt på adressen.
  • Er der tale om formodet snyd i forhold til uregistreret arbejde (sort arbejde), er det vigtigt, at oplysninger om arbejdssted/virksomhed, evt. mødetidspunkter m.v., oplyses i anmeldelsen.
  • Uanset hvilken anmeldelse, der er tale om, er det vigtigste, at du giver så mange konkrete oplysninger som muligt.


Hvordan arbejder Vejle Kommunes kontrolgruppe?

Vi samarbejder internt i kommunen og med andre offentlige myndigheder, herunder Udbetaling Danmark, SKAT og politiet.

The form contains errors

  • {{validation.errorMessage}}
Sidst opdateret: