icon-Erhvervsgrunde Kommune- og lokalplaner
Tilbage til oversigt

Forslag til lokalplan nr. 1417 og tillæg nr. 48.

Egtvedpigens Verden ved Egtved Holt, Egtved

Egtved

 

Formålet med lokalplanforslaget er at danne baggrunden for tilblivelsen af Egtvedpigens Verden. Lokalplanen har et særligt fokus på landskabet, naturen og de to fredede gravhøje, som

ligger inden for området. Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål med vægt på kulturmiljøet ved Egtvedpigens grav og fredning af gravhøje.

Adgangsvejen til området sker via Egtved Holt hvor den eksisterende adgangsvej og parkeringsplads også er i dag.

Lokalplanen fastsættes byggefelt til en undervisnings- og formidlingsbygning samt fem byggefelter til formidlingsstationer, der skal understøtte fortællingen om livet i bronzealderen. Dertil giver lokalplanen mulighed for opstilling af midlertidige boder i forbindelse med afholdelse af events som Egtvedpigens Dag.

Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 6aa Egtved By, Egtved.

Formålet med tillægget er, at udlægger området til rekreative formål, grønt område og kulturanlæg.

Området har ikke tidligere været kommuneplanlagt, og der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg nr. 48 til Vejle Kommuneplan 2021-2033 i forbindelse med lokalplanen.

Området friholdes for anden bebyggelse end mindre nødvendige bygninger til områdets drift og formidling af den kulturhistoriske funktion ved Egtvedpigens grav og bronzealdersamfund.

Dine muligheder

Byrådet har den 29.05.2024 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1417 Egtvedpigens Verden ved Egtved Holt, Egtved og tillæg nr. 48 til Vejle Kommuneplan 2021-2033.

Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra mandag den 3. juni 2024 til mandag den 12. august 2024 kl. 15.00. Hvis indsigelsen også er på vegne af andre, skal du medsende fuldmagter. Idéer, bemærkninger og indsigelser sender du til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. 
Derefter tager byrådet endelig stilling til planerne.

Her kan du se planerne

Hent lokalplanen
Hent tillægget

Hvis du ønsker at få planerne printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Lokalplanens foreløbige retsvirkning

Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering 

Lokalplanens og tillæggets indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planerne ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes. Dette begrundes med, at planlægningens formål er at sikre kulturmiljøet ved Egtvedpigens grav med et særligt fokus på landskabet, naturen og de to fredet gravhøje, som ligger inde for lokalplanområdet.

Planområdet ligger indenfor udpegningen for større sammenhængende landskaber. Planerne giver ikke mulighed for etablering af større bebyggelse eller anlæg, som kan påvirke oplevelsen af det større sammenhængende landskab.

Der er registreret bilag IV-arter, sydflagermus i projektområdet. Indenfor lokalplanområdet er der kendskab til. Det kan ikke udelukkes, at der også kan forekomme andre flagermus i området. Ved nedrivning af bygninger eller ved træfældning skal man derfor først sikre sig, at der ikke er flagermus i træer eller bygningen. Projektområdet ligger ca. 8 meter fra nærmeste Natura 2000-område 238 Egtved Ådal består af habitatområde H238 Egtved Ådal. Planområdet er i dag en kulturel turistdestination, hvor der kommer besøgende for at se Egtvedpigens gravhøj. Med den nye lokalplan og med de kommende formidlingsstationer vil arealanvendelsen i store træk ikke ændres i forhold til, hvad den er i dag. Undervisnings- og formidlingsbygningen placeres, hvor der også i dag er en bygning og de fem formidlingsstationer vil være enkle installationer som skulpturer og legepladser, som ikke forventes af give nogen form for afdrift, der kan påvirke natura 2000-området negativt. Det er således vurderet, at Natura 2000-områder ikke påvirkes af de aktiviteter, som ønskes gennemført i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen.

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

Kortbilag

Kontakt Plan & Energi

Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 22 61

Telefontid

  • Mandag-onsdag 8-15
  • Torsdag 8-17
  • Fredag 8-14

Fremmøde

  • Mandag-onsdag 9-15
  • Torsdag 9-17
  • Fredag 9-14

E-mail: plan@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.