icon-Erhvervsgrunde Kommune- og lokalplaner
Tilbage til oversigt

Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1368

Boligområde ved Diget, Vejle

Vejle

Formålet med lokalplanen er at opføre etageboliger som en tilbygning til bebyggelsen på Boulevarden 19A og 19B og som fire punkthuse på Diget i Vejle bymidte. Det er bygherres vision at skabe et projekt af høj arkitektonisk kvalitet, som forbedrer det eksisterende bymiljø, tilbyder attraktive boliger og giver mulighed for socialt samvær og udendørs aktiviteter.

Tilbygningen til bebyggelsen på Boulevarden 19A og 19B placeres som en tredje fløj til den vinkel 19A og 19B danner i dag. Omkring bygningen skabes fælles friarealer og parkering. Tilbygningen opføres i fire etager og erstatter bebyggelsen på Boulevarden 19Y.

De tre punkthuse opføres i fire etager og et af punkthusene opføres i 3 etager og placeres bag den karréstruktur, der er mod Enghavevej, Flegmade og til dels Vestre Engvej. Mellem punkthusene etableres fælles friarealer med stiforbindelse til omkringliggende arealer samt parkeringspladser.

 Byrådet har vedtaget lokalplanen/tillægget med følgende ændringer i forhold til forslaget:

Lokalplanen er vedtaget med følgende ændringer:

  • Den planlagte vejadgang mellem lokalplanområdet og Håndværkshave etableres i stedet som stiadgang for gående og cykler.
  • Det østligste af de to vestlige punkthuse flyttes to meter mod sydvest væk fra skel mod Håndværkshave. Denne bygnings højde ændres fra 4 etager til 3 etager og maksimum 13 meter over niveauplan/terræn til 10,5 meter over niveauplan/terræn.
  • Parkering for erhverv ændres til 1 p-plads pr. 50 m2.
  • Anvendelsen for Boulevarden 19E og 19F er ændret således den ikke kan anvendes til boligformål, men alene til liberalt erhverv, undervisning og erhvervsformål som fx. kontor og klinik.

Her kan du se planen

Hent lokalplanen

Hvis du ønsker at få lokalplanen med hjem, kan du købe den for 100 kr. hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Lokalplanen er bindende

Byrådet har den 14.08.2024 vedtaget lokalplan nr. 1368 Boligområde ved Diget, Vejle.

Efter offentliggørelsen af lokalplanen den 19.08.2024 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planen.

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder

Oversigtskort

Kontakt Plan & Energi

Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 22 61

Telefontid

  • Mandag-onsdag 8-15
  • Torsdag 8-17
  • Fredag 8-14

Fremmøde

  • Mandag-onsdag 9-15
  • Torsdag 9-17
  • Fredag 9-14

E-mail: plan@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.