Bolig, byggeri og grunde
Tilbage til oversigt

Afgørelse om miljøvurderingspligt (VVM) af projekt til Omlægning/udvidelse af Østerbrogade i Vejle

Vejle

Vejle Kommune har modtaget anmeldelse om opgradering/udvidelse på en del af Østerbrogade i Vejle by. Det er Østerbrogade på strækningen fra krydset med Horsensvej til krydset med Ørstedgade, samt ombygning af krydset Horsensvej/Østerbrogade med ekstra svingbane mod Østerbrogade. Krydsningsforhold for cyklister forbedres. Der skal nedrives to bygninger, Østerbrogade 43 og Ørstedsgade 50, og her etableres en 5 meter høj og 35 meter lang støjskærm.

Vejle Kommune har jævnfør lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), bilag 2, nr. 10e foretaget en screening af, om projektet er miljøvurderingspligtigt.

Kommunen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er miljøvurderingspligtigt, da projektet ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet.

Afgørelse og ansøgning kan ses her:

Afgørelse
Ansøgning

Spørgsmål om afgørelsen kan sendes til Plan & Energi på plan@vejle.dk

 Klagevejledning

Enhver med retlig interesse i sagen kan klage over afgørelsen, og der kan klages over retlige spørgsmål. Dvs. at du kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan ikke klage over, at kommunen, efter din opfattelse, burde have truffet en anden afgørelse.

Klagen skal inden for 4 uger efter afgørelsen er meddelt sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen: https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

 

Når du opretter klagen i Klageportalen, er det vigtigt, at du under punktet ”Oplysning om den sag klagen vedrører” indtaster journalnummer og sagsbehandler, som du finder øverst i afgørelsen.

For fritagelse af brug af klageportalen sendes begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside;
Klagevejledning Miljø- og Fødevareklagenævnet (naevneneshus.dk) 
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsen.

Kontakt Plan & Energi

Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 22 61

Telefontid

  • Mandag-onsdag 8-15
  • Torsdag 8-17
  • Fredag 8-14

Fremmøde

  • Mandag-onsdag 9-15
  • Torsdag 9-17
  • Fredag 9-14

E-mail: plan@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.